Københavnertinget et toårigt projekt, hvor 36 repræsentativt udvalgte københavnere giver anbefalinger til Københavns udvikling.
I 2024 arbejder Københavnertinget med temaet “Fastholdelse og rekruttering i Københavnske velfærdsjobs” med fokus på at sikre en værdig velfærd for syge, udsatte og ældre i København
København sprudler af mennesker som gerne vil deltage i beslutninger. Københavnertinget har lige lanceret deres anbefalinger på, hvordan vi på sigt har nok medarbejdere i kommunen til at tage sig af vores ældre, sårbare og udsatte.
Det bliver nemlig kun et vigtigere og vigtigere spørgsmål, hvordan vi sørger for, at København i fremtiden, har de medarbejdere, der skal til for at sikre en værdig velfærd for udsatte, sårbare og ældre.
Jeg har som borgerrepræsentant været med i følgegruppen for dette års Københavnerting, og i sidste uge mødtes vi med de 37 medlemmer af tinget for at høre deres anbefalinger. At sidde der blandt engagerede københavnere, der hver især og på forskellig vis bidrager til samtalen, giver en følelse af, at demokratiet lever. Det er nemlig givende og ikke mindst afgørende, at vi inddrager københavnerhverdagens eksperter, når vi tager beslutninger om de store spørgsmål for vores by.
Vores velfærdsmedarbejdere er helt afgørende for, at vi kan få kommunens institutioner til at køre rundt. Det handler både om, at vi skal have flere hænder til at tage sig af vores ældre, sårbare og udsatte, som der kun bliver flere af. Det handler også om, at vi skal blive bedre til at fastholde medarbejdere, som desværre på grund af dårlige arbejdsvilkår- og arbejdsmiljø vælger det private eller en helt anden retning, når de vælger studie.
Medarbejderen bør møde ind på arbejde hver dag med følelsen af, at man gør en forskel, og at man oplever en frihed i sit arbejde og at man bliver stolet på.
Det skal være for fedt at læse til SOSU og det skal give en genklang af højstatus at tage den uddannelse. Og det har Københavnertinget en masse gode løsninger på bl.a. at ændre navnet på uddannelsen eller lave kampagne med de positive historier om faget. For hvorfor har det egentlig ikke status at tage det valg, at man vil dygtiggøre sig i at passe på de sårbare i vores samfund? Og hvorfor har det ikke status, hvis man har været i faget i årtier? Man burde jo få den største samfundsmedalje, der findes.
Så var der også de sjove indfald som at ældre skulle ha’ mulighed for at ta’ på gratis højskole og det skal gi’ point at være frivillig.
Det er i Enhedslistens ånd at inddrage helt almindelige mennesker, når vi tager beslutninger. Hverdagens eksperter og værdibaserede mennesker er afgørende at lytte til, når beslutninger om fremtidens velfærd skal tages. Jeg synes det er sejt af, at vi udvikler på demokratiet i København ved at inddrage et Københavnerting. Særligt når vi skal lave det vigtige og svære arbejde med at imødekomme den menneskelig udfordring, det er, at vi får flere ældre, sårbare og udsatte, men færre hænder til at passe på dem.