Kort proces: Enhedslisten tilslutter sig European Left Alliance

Enhedslistens hovedbestyrelse besluttede på sit møde søndag d. 25.august at forlade det europæiske venstrefløjsparti: European Left og tilslutte sig opbygningen af European Left Alliance med stemmetallet 14-10.

Af: Af Per Bregengaard, Blågård afdeling

European Left Alliance er i lighed med European Left et europæisk parti – eller rettere et partisamarbejde mellem nationale partier. Ingen af partierne er identisk med Left-gruppen i Europa-Parlamentet, der er et parlamentarisk samarbejde mellem repræsentanter for venstrefløjspartier i dette forum.

Hovedbestyrelsens beslutning om at forlade European Left for at tilslutte sig opbygningen af European Left Alliance blev taget efter en kort politisk proces i Enhedslisten. Der blev hen over sommeren skrevet en række debatindlæg på de sociale medier og Solidaritet.dk, og der blev afholdt et zoom-møde for alle medlemmer torsdag d. 15. august. Der var op mod 100 deltagere.

På zoom-mødet blev der udtrykt en række betænkeligheder ved partihoppet bl.a. i forhold til en videreførelse af tænketanken Transform!, som vi kender fra en række arrangementer afholdt af Transform!Danmark.

Den overvejende stemning var, at man ønskede sig en længere proces før, der blev taget stilling. Det afgørende spørgsmål, der delte vandene, var, om man skulle og kunne vente med en stillingtagen.

Argumenterne for og imod er repræsenteret i to indlæg i denne udgave af Rød+Grøn.

For: Nyt venstrefløjsparti i Europa

Imod: Det er en forkert beslutning at trække sig fra samarbejdet i European Left

En form for opsummering: Enhedslisten tilslutter sig ”European Left for the People and the Planet”