Venja, der er hovedpersonen i Venedikt Jerofejevs bog “Moskva-Petusjki”, flakker omkring i Moskva. Han vil gerne en gang i livet se Kreml, men ender, hvad enten han går til højre eller venstre, altid på Kursk-banegården.
Jens Peter Kaj Jensen, Madrid
Han bæller vodka, falder i søvn i trappeopgange, opfinder teknikker for at undgå at kaste op, kaster alligevel op, prøver at regne ud, hvornår han sidst kastede op, ynker sig over, at alle er så grove. Tømmermændene gør ham følsom. Venja bliver desperat om morgenen, hvor han ikke kan købe sprut. Englene fortæller, hvor han kan finde sherry. Han skal også købe en gave. Venja skal med toget til Petusjki for at møde sin elskede og deres lille søn, som skal have chokolade og nødder.
Togturen er poemets handling, Venjas samtaler med medpassagerer, engle, samvittigheden. Sherryen slipper op, og der mikses russiske cocktails, f.eks. “Den sølverne Liljekonval”, som ryster forstanden, bekymrer samvittigheden og styrker retsbevidstheden. “Hvid syren” beroliger derimod samvittigheden og forliger mennesket med livets sår…Opskrift på “Den sølverne Liljekonval”:
Hvid syren 50 mlMiddel mod fodsved 50 mlZjiguljovskole øl 200 mlFernis 150 ml
Fortællingen om den på forhånd dødsdømte rejse frem mod kærlighedens og lysets gyldne horisont kan læses som kritik af det korrupte og umenneskelige Sovjetunionen, men man får så meget mere end politisk satire. Den fordrukne Venja er i evig dialog med den russiske litteratur, kulturhistorie og ortodoksi, dækkede citater af Lenin og Marx, Dostojévskij, Górkij, Gógol osv.
Lån den på biblioteket.
I næste nummer af Rød+Grøn løber Ole Wugge Christiansen videre med “Kulturstafetten”.