Af Søren Søndergaard, MF for Enhedslisten
Mennesker verden over stirrede med vantro på TV-billederne, da tusinder på mere eller mindre direkte opfordring af den afgående præsident Trump stormede USA’s kongres i hovedstaden Washington D.C.
For nogle af stormtropperne var der tale om en velforberedt aktion. Det viser deltagelse i forudgående besøgsrundvisninger i Kongressen, tegninger af vigtige angrebsmål og medbragte strips til at binde fanger. Våbnene, voldsparatheden og besættelsen af politiske modstanderes kontorer indikerer, at stormen let kunne have kostet flere liv end de fem, det endte med. Samtidig viser den manglende beskyttelse af kongressen og langsommeligheden med at få Nationalgarden sat ind, at stormen nød opbakning længere oppe i systemet.
Målet for stormen var tydeligvis at få stoppet Kongressens godkendelse af Joe Biden som ny præsident og få påstandene om valgsvindel sendt til fornyet behandling i delstaterne. I den forstand var der tale om et kupforsøg mod den amerikanske forfatning. Men et kupforsøg, som ingen chance havde for succes.
Ekkokamrene
Dagen efter valget noterede Joe Biden, at hvis de protesterende havde være fra Black Lives Matter, så havde de fået en helt anden behandling. Deri har han uomtvisteligt ret. Men hvad hvis det ikke var Biden, som havde vundet over Trump, men Bernie Sanders? Ville kupforsøget så også have været dømt til at mislykkes?
Ville ti tidligere forsvarsministre så i et brev til de væbnede styrker have opfordret dem til ikke at blande sig i præsidentskiftet? Ville National Association of Manufactures (som samler 14.000 industrivirksomheder over hele USA) så havde opfordret til en hurtig afsættelse af Trump? Og ville Wall Street og de store finansfyrster have været lige så ivrige efter at få en ny præsident? Næppe!
Stormen på Kongressen viser, at rigtig mange Trump-vælgere tror, at valget var manipuleret. Nu er påstande om valgsnyd i USA hverken af ny dato eller forkerte. ‘Vote early, vote often’ er en gammelkendt beskrivelse af dét problem. Det nye er dels de såkaldte ‘sociale medier’, hvor påstande uden beviser bekræftes i ekkokamre med millioner af følgere – og dels, at påstanden blev understøttet af Trumps velforberedte forsøg på at få et eventuelt nederlag omstødt ved domstolene af dommere, han for en dels vedkommende selv havde udpeget.
Det splittede USA
Men stormen på Kongressen afspejler også den dybe splittelse i USA. En splittelse, som går på mange forskellige planer: Bl.a. politisk, geografisk, socialt, etnisk og kønsmæssigt. Er det overhovedet muligt at mindske den splittelse, eller vil vi om fire år stå med en tilsvarende konfrontation?
Det kræver i hvert fald, at der bliver gjort noget ved det, som de fleste amerikanere har tilfælles, hvad enten de tilhører den arbejdede ‘middelklasse’, de løstansatte eller de mere eller mindre permanent arbejdsløse: Frygten for at dagen i morgen bliver værre end i går, at man mister sit arbejde og dermed sin sygeforsikring eller at én i familien bliver syg, så hele opsparingen ryger, fx til ungernes uddannelse. Det kræver en radikal forandring med sygesikring, dagpenge, anstændig minimumsløn og uddannelsesstøtte.
Men er det nok til at mindske splittelsen? Og vil Biden overhovedet kunne presses til at slå ind på en sådan kurs? Det bliver fire dramatiske år i amerikansk politik!