Det er stadig vigtigt at drøfte kvindepolitiske emner med de andre nordiske lande. Vi har forskellige erfaringer og perspektiver.
Her i april fik Kvindepolitisk Udvalg en invitation fra Socialistisk Venstre (SV) i Norge til en Kvinnekonferanse i Oslo. De betalte det hele. Vi sendte 3 af sted med Oslobåden og en overnatning på hotel. Vänsterpartiet var der også.
Det var et flot program med dygtige oplægsholdere om emner, som meget kredsede om de reproduktive problemstillinger.
Man var meget optaget af – og misundelige på – samtykkeloven. Det var min påstand, at den var ikke blevet vedtaget i dag, nu da S er kommet i dårligt selskab. Der var sikkert blevet nedsat en syltekommission.
Vi savnede emner om de materielle vilkår (arbejdsmarkedet, feministisk økonomi, ligeløn, det kønsopdelte arbejdsmarked osv), og vores forsøg på at bringe det ind i debatten lykkedes ikke rigtig. Flere efterspurgte dog vores plakat fra 2014, som vi havde et af de sidste eksemplarer med af, “Gulvvaskens Samfundsøkonomi”. Er vedhæftet som billede.
Vi advarede mod den udbredte øvelse på højrefløjen i DK, hvor ligestillingsordførerne uafladeligt indleder indlæg om ligestilling med “I et fuldstændigt ligestillet samfund som det danske bla, bla – ”. Det må være noget de har aftalt/lært et eller andet sted, eller også rækker deres verden ikke ud over at være lovgivende.
Både Sverige og Norge har en lov mod sexkøb og havde lidt medlidenhed med DK, som ikke har en sådan. De var alle enige om, at den virkede.
Vi havde problemer med de meget hurtigsnakkende norskere – det gik bedre med svensken. På konferencen var der en gejst og optagethed af feminismen, og der var ingen diskussioner om evt. interne stridigheder (hvilket ikke er det samme, som at de ikke er der). F. eks. havde “Kvinnebevægelsens Abortudvalg” udgivet en grundig, radikal, omfangsrig og velskrevet pjece – ja næsten en bog. Det tyder på mindre topstyring og mere decentrale beslutningsprocesser, men programmet på konferensen var pakket, så der var ikke rigtig anledning til at diskutere demokrati, processer og brudflader.
Hvor ville det være dejligt at kunne gøre gengæld og invitere til en konference her i DK og få både islændinge og finner med. Men der er der vist ikke hverken økonomi, organisatorisk formåen eller politisk vilje til.