Lobbyisternes indflydelse på de politiske processer er vigtig at få afdækket. Det sker forhåbentlig i den nye magtudredning.
Folketinget har nu igangsat Magtudredning 2.0. Den vil sammenlignet med den første magtudredning fra 2003 se mere på den økonomiske magt i Danmark. Det vil under alle omstændigheder være et fremskridt. Den første udredning var stort set renset for analyser af den økonomiske magt.
Lobbyisternes indflydelse på de politiske processer er vigtig at få afdækket. Og sammenhængende med det, der kaldes svingdøren, hvor folk skifter fra at være i en politisk vigtig position til at varetage en organisations interesser. Det er som oftest problemfrit og åbent når en kendt politiker får ansættelse i en virksomhed eller lobbyvirksomhed. Og selvfølgelig skal interesseorganisationer, erhvervsorganisationer, fagbevægelse og miljøorganisationer o.s.v. have lov til at have eksperter, både på faglige og politiske områder, der kan hjælpe dem i den offentlige diskussion og præsentere deres synspunkter over for det politiske system. Man skal bare være opmærksom på, at der er stor forskel på hvem der har råd til at bruge eksperter og lobbyister. Her er der en skævhed i økonomisk magt, der kræver forholdsregler i forhold til den politiske magt. Her er der ikke mindst brug for at ministre og ministerier har et åbent register over kontakter på alle niveauer med lobbyister og interessenter.
Dertil skal der være en forholdsregel i forhold til den såkaldte svingdørstrafik, når magtpersoner går direkte fra et offentligt job til at arbejde for dem, de har skullet kontrollere eller regulere for. Særligt finanssektoren giver uheldige eksempler på den trafik, f.eks. når en chef i finanstilsynet går direkte til ansættelse i bankernes interesseorganisation, Finans Danmark. Eller for den sags skyld modsat, hvor en direktør i finanstilsynet bliver ansat som chef i Nationalbanken, der bl.a. har som opgave at føre kontrol med finanssektoren. Der bør indføres jobklausuler ved ansættelse i ledende funktioner i ministerier og myndigheder, der regulerer den trafik.
Erhvervsinteresser inddrages i administrationen af love og bestemmelser i ministerierne
Men der er en anden form for lobbyvirksomhed, der nok har meget større betydning. Politiske tiltag forberedes i udvalg hvor interessenter er medlemmer eller indkaldes som eksperter, og her er den magtmæssige skævhed meget større og mere skjult for ikke at sige helt skjult. Selv i ministeriernes administration af love og bestemmelser inddrages erhvervsinteresser ofte.
Det kan illustreres med nogle af de eksempler, der kommet frem. Landbrug og Fødevarers indflydelse. Som magtforsker Anton Grau Larsen siger i tidsskriftet Zetland: ”Alle de steder, hvor staten åbner sig om op på miljøområdet, landbrugsområdet og fødevareområdet, der er Landbrug og Fødevarer til stede.” De har de sidste to år siddet i dobbelt så mange udvalg, råd og kommissioner som Danmarks Naturfredningsforening og høres oftere end dem på miljøspørgsmål. Og Landbrug og Fødevarer har 500 ansatte til at støtte deres lobbyvirksomhed. Ingen tvivl om at deres lobbyvirksomhed har haft stærk indflydelse på trepartsforhandlingerne og har det i de aktuelle politiske forhandlinger. Man må håbe at magtudredningen bruger dette eksempel som en vigtig case at analysere. Det hører med at Landbrug og Fødevarer er domineret af dyreproducenter, netop den sektor, der har det største miljøproblem.
Masser af skjult indflydelse for Magtudredningen at kaste lys på
Landbrug og Fødevarer har tilmed haft så stor skjult indflydelse, at de kunne få ministerier til at administrere landbrugsstøtte til store landbrug og fiskekvoter til kvotekokonger i strid med lovgivningen. Det er magtfordrejning, som Statsrevisorerne har fået gravet frem. Administrationen af landbrugets brug af pesticider er også et emne til at beskrive og vurdere lobbyistvirksom. Og der er mange andre konkrete eksempler som magtudredningen kan tage fat i for at belyse problemet:
– hvordan lykkedes det de mest forurenede virksomheder at få store rabatter i CO2-afgiften
– hvordan lykkedes det A.P. Møller – Mærsk at få regeringen til at gå ind for at rederibranchen skulle undtages fra den globale skat på multinationale selskaber på 15 % og senere modarbejde en EU-afgift på en CO2-afgift for rederier
– se på Novo, der har stor indflydelse på dansk sundhedsforskning og i det skjulte fik et tilskud fra Lægemiddelstyrelsen som modydelse for at sænke de høje og profitable priser på diabetesmedicinen Ozempic.
– og hvad betyder det, at chefer fra forsvaret i massivt omfang bliver ansat i våbenindustrien.
Der er masser for magtudredningen at grave i, når det gælder de store virksomheders skjulte påvirkninger af myndighederne og det politiske system.
Læs essays om magten her: https://ps.au.dk/forskning/forskningsprojekter/magtudredningen2