Med finansloven sikrede Enhedslisten 600 millioner kroner til et akutløft af psykiatrien. Nu kommer anden etape, som er en langsigtet handlingsplan med fokus på forebyggelse og sammenhæng mellem kommuner og regioner.
Peder Hvelplund, sundheds- og psykiatriordfører
I adskillige år har alskens politikere sagt, at psykiatrien skulle prioriteres. Der er bare aldrig nogen, der har sagt den skulle prioriteres højest. Derfor har ordene været gratis.
I praksis er psykiatrien altid blevet stedmoderligt behandlet i sundhedsvæsenet. En stor del af finansieringen er kommet som tidsbegrænsede projektbevillinger over satspuljen. Det har medført stor grad af usikkerhed og ustabilitet for området. Borgere har oplevet, at når de har været allermest sårbare, og hjælpen var påtrængende påkrævet, så er de blevet afvist. Konsekvenserne for pårørende, personale og ikke mindst den enkelte borger med psykisk sygdom har været uoverskuelige.
Det er alle dele af psykiatrien, der har været overset og underfinansieret. Uanset om vi har talt om hospitalspsykiatri, socialpsykiatri, botilbud, akutindsats eller forebyggelse.
Derfor besluttede vi i Enhedslisten, at nu skulle psykiatrien prioriteres højest. Det blev et hovedkrav til finanslovsforhandlingerne. Vi ville stille krav om et akutløft især målrettet de allermest syge og sårbare. De, der oftest bliver overset og forbigået. Vi ville også insistere på en langsigtet psykiatrihandlingsplan med fokus på forebyggelse og sammenhæng mellem den kommunale og regionale indsats.
Tværfaglighed og flere ressourcer
De seneste mange år har vi oplevet, at der er blevet færre ressourcer til den enkelte patient. Det har ført til mere fokus på medicinsk behandling og langt mindre tid til den relationelle behandling. Der har simpelthen ikke været ressourcer til samtaler, aktiviteter og terapi. Desuden har presset været så stort, at borgere er blevet udskrevet, før der var et tilstrækkeligt tilbud klar til at tage imod dem.
For de ansatte har konsekvenserne været dårligt arbejdsmiljø, for patienterne øget brug af tvangsforanstaltninger og genindlæggelser. Det er helt uacceptable vilkår for mennesker i en særdeles sårbar situation. Det er også helt urimelig behandling af ellers dygtigt og dedikeret personale.
Derfor har det været afgørende for Enhedslisten at sikre midler til et kvalitetsløft, til mere tværfaglighed, til efteruddannelse og flere ressourcer til den enkelte patient. Kun på den måde kan vi sikre et mere sammenhængende forløb, hvor man efter en indlæggelse bliver bedre i stand til at mestre sin sygdom og livssituation.
Inddragelse af dem, det handler om
Det lykkedes os at komme ud af finanslovsforhandlingerne med et årligt løft på 600 millinoner kroner til psykiatrien. Men det var selvsagt kun første skridt. Foran os ligger nu det vigtige arbejde med psykiatrihandlingsplanen, der skal sætte fokus på forebyggelse, opsporing, mindske mistrivsel og øge koordination og samarbejde mellem den kommunale og regionale indsats.
Vi har i hele forløbet haft et tæt samarbejde mellem bruger-, pårørende- og faglige organisationer. Især græsrodsgruppen Værdig Psykiatri For Alle, som kan findes på Facebook og rummer både tidligere og nuværende psykiatribrugere med vidt forskellig baggrund og erfaringer, pårørende og ansatte. Det er nemlig et vigtigt budskab, at vi skal sikre en mangfoldighed i tilbuddene til mennesker med psykisk sygdom. Kun på den måde kan vi nå det mål, som vi er helt enige om: en værdig psykiatri for alle.