Måneden der gik

Af:

Den gode nyhed

Regeringen vil forkorte skoledagene. Ved redaktionens slutning har Enhedslistens uddannelsesordfører, Rosa Lund, ikke set hele udspillet, men det tegner godt, mener hun.

– De lange skoledage har haft en lang række negative konsekvenser for eleverne. Blandt andet ved vi, at mange har svært ved at koncentrere sig og oplever stress som følge af skoledagens længde, forklarer hun.

Den dårlige nyhed

Vi har kun 17 år til at forhindre klimakatastrofen. Det slår et hold af forskere fra blandt andet Oxford University fast i en ny rapport. Hvis ikke vi for alvor gør noget ved den grønne omstilling inden 2035, kan vi nemlig ikke nå Paris-aftalens målsætning om at holde temperaturstigningen under to grader i år 2100. Andelen af grøn energi skal øges med to procent hvert år, vurderer de.

Citatet

“Nogle af vores tiltag er uliberale, men det er nødvendigt for at beskytte et frit samfund”.

Marcus Knuth (V) i ’Debatten’ på DR2 den 6. september. Pernille Skipper havde netop kritiseret regeringens angreb på de borgerlige frihedsrettigheder.