Måneden der gik

Af:

Den gode nyhed:

Dansk rekord i Europol-søgninger

Dansk politi søgte mindst 26.746 gange i Europols database i 1. kvartal af 2018. Det er det højeste antal søgninger i mange år. Samtidig siger politiet, at der ikke er nogen forsinkelse af betydning på søgninger. EU-partiernes skræmmekampagne om, at et nej til afskaffelsen af retsforbeholdet ville betyde færre eller mere besværgelige søgninger i Europols databaser, har altså vist sig at være helt forkert.

Den dårlige nyhed:

Forhandlinger om kommunal udligning brudt sammen

Regeringen og Socialdemokraterne, der står bag refusionsreformen, havde sagt, at de ville rette op på skævhederne, men med forhandlingssammenbruddet vil udligningssystemet ikke kompensere de fattige kommuner til næste år.

– Det her er et kæmpe svigt fra regeringens side, og det sker fuldt bevidst. Regeringen vidste, at der var brug for en reform af udligning og refusioner. Uden en omlægning af udlignings- og refusionsreformen fortsættes en skæv udvikling af Danmark, siger Henning Hyllested, landdistriktsordfører for Enhedslisten.

Citatet:

“NU STOPPER I!? Det var altså ikke alt, som Esben Lunde slog ihjel med pesticider. Han fik også ting til at blomstre og gro, f.eks. politikerleden.”

Satiriker Oliver Zahles reaktion på de mange kritiske ord, Esben Lunde Larsen fik med ved sin afgang som miljø- og fødevareminister.