Måneden der gik

Af:

Den gode nyhed: Vigtig ændring i ny Taxilov

Enhedslisten fik vedtaget et ændringsforslag til den nye taxilov. Forslaget sikrer ordnede forhold for chauffører i taxibranchen. Det vil genskabe retstilstanden for løn- og arbejdsvilkår for erhvervsmæssig persontransport og dermed sikre, at der benyttes repræsentative overenskomster på området.

Den dårlige nyhed: Danmark vil indføre stop for FN-kvoteflygtninge

I fremtiden er den siddende minister, der bestemmer, hvor mange FN-kvoteflygtninge, Danmark skal tage imod. Det blev vedtaget den 28. november, da et flertal i Folketinget stemte for lovforslaget fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg. Reelt betyder det et stop for FN-kvoteflygtninge. Danmark er det eneste land i verden, der har valgt ikke at være en del af FN-kvoteflygtningeordningen.

Citatet

“Min opfordring til Dansk Folkeparti er ganske klar: Der er allerede givet skatterabatter nok med denne finanslov. Lad jer ikke true af Anders Samuelsens stålsatte øjne. Lad ikke de ældre danskere bøde for, at I vil have udlændingestramninger. Der er ikke råd til flere skattesænkninger, hvis vi også i årene, der kommer, skal have råd til, at vores ældre får den hjælp, de fortjener.”

Pelle Dragsted efter præsentationen af blå bloks finanslovsaftale, hvor forhandlingerne om en skatteaftale og en udlændingeaftale var gået i hårdknude.