Måneden der gik

Af:

Den dårlige nyhed
Den nye coronavirus, der startede i Wuhanprovinsen i Kina, har udviklet sig til en pandemi – med mange tusind dødsfald og store økonomiske konsekvenser globalt.

Den gode nyhed
Den fysiske stilstand, coronakrisen har forårsaget, har mærkbart reduceret menneskets negative påvirkning af natur og klima. Satellitfotos viser, at luftforureningen i verdens storbyer er reduceret voldsomt, mens det klarere vand i f.eks. italienske kystområder får dyrelivet til at vende tilbage.

Citatet
Før du taler, så lad dine ord passere gennem tre porte:

Ved den første port, spørg dig selv: “Er det sandt?”

Ved den anden port, spørg dig selv: “Er det nødvendigt?”

Og ved den sidste port, spørg dig selv: “Er det venligt?”

Digtet tillægges den persiske digter Rumi (1207-1273). Han kaldes også ”kærlighedens digter” og siges at være grundlæggeren af sufismen. Hans råd kan bruges i alle samtaler mellem mennesker – ikke mindst, når vi boltrer os på hurtige, elektroniske medier.