Man skal have fred for at finde sine styrker

Af:

Fountain House har med sine mere end 450 unikke brugere årligt skabt et hus, hvor især unge kan få plads til at blive klar til samfundet – hvad enten det drejer sig om uddannelse, job eller bare en fungerende hverdag – på trods af deres psykiske vanskeligheder.

Signe Skelbæk, Rød+Grøn

På Teglværksgade i København ligger et hus, hvor langsommelighed og tid til at øve sig er i højsædet.

En af de unge, der i mere end to år har benyttet tilbuddet, er den nu 24-årige mand, der slås med både angst og autisme.

– Da jeg begyndte her, havde jeg virkelig meget angst. Jeg kunne ikke tale med nye mennesker. Efter et stykke tid mødte jeg mange nye, der startede her. Det gav mig mere tiltro til, at vi alle sammen har noget, vi kan byde ind med. Jeg er nået langt, men jeg føler stadig, jeg kun har taget få skridt. Nu kan jeg tale i en forsamling med mange mennesker uden at føle, at det er jordens undergang. Jeg er gået fra at tænke, at jeg ikke kan noget, til at være en, der tror på, at alle dem, der kommer herind, kan noget. De mangler bare at kunne se det selv, fortæller han, der kommer i huset næsten dagligt.

Ungehuset Fontana er en af Fountain Houses i alt seks afdelinger, og her kan unge, der kæmper med f.eks. angst, spiseforstyrrelser, selvskade, bipolar lidelse eller depression deltage i aktiviteter eller kurser. Der udbydes tre linjefag: keramik, musik og billedkunst, og herudover kan man deltage i fælles arrangementer som madlavning og fællesspisning eller stå i caféen, hvor unge i eget tempo udvikler sit mod og sine færdigheder og lægger diagnosen lidt på hylden.

– Når man er her, så har vi ikke fokus på diagnosen, men på ressourcer og meningsfulde aktiviteter i et fællesskab f.eks. keramik. Nogle gange sker der det, at når der ikke er så meget fokus på det, de er udfordret af, så opdager de, hvor meget de kan. Det bliver et helle, fortæller Bettina, der arbejder i huset.

Huset kræver ingen visitation for Københavns og Frederiksberg borgere, og de omkringliggende kommuner kan, hvis kommunen betaler for det, også henvise unge til stedet. Huset tilbyder desuden en ’bogstøtte’, hvor unge kan få studie- og karrierevejledning.

Drivhus-tanken
Idéen om et Fountain House stammer oprindeligt fra New York og går tilbage til 40’erne hvor tidligere psykiatriske patienter grundlagde det første. Nu findes der flere end 350 lignende huse verden over med samme idégrundlag, nemlig at udsatte og sårbare borgere skal have et hus, hvor de i ro kan udvikle deres kompetencer, så de kan trives i samfundet.

– Et af de svære dilemmaer i socialt arbejde er, at det trygge og beskyttede miljø, som borgere i en svær livssituation har brug for, på den anden side bliver så skarpt afgrænset fra omverdenen, at det bliver svært at træde ud i et arbejde eller civilsamfundet, fortæller Christian, der er konsulent og også arbejder i huset. I øjeblikket arbejder huset på at skabe et erhvervsnetværk med firmaer, der er interesserede i at gøre indslusningen til arbejdsmarkedet så let som muligt for de, der benytter Fountain House.

Bettina supplerer:

– Vi er i høj grad som et drivhus, hvor man kan få lov til at vokse i trygge, beskyttede rammer, og så handler det om, at man kan se, at det, man lærer her, er overførbart, så man langsomt bliver klædt på til fx at stå over for sin sagsbehandler på jobcenteret. Kunsten er at finde balancen, så vi ikke bliver for meget drivhus.

Man kan læse mere om huset på fountain-house.dk

En af de unge, der i mere end to år har benyttet tilbuddet, er den nu 24-årige mand, der slås med både angst og autisme.

– Da jeg begyndte her, havde jeg virkelig meget angst. Jeg kunne ikke tale med nye mennesker. Efter et stykke tid mødte jeg mange nye, der startede her. Det gav mig mere tiltro til, at vi alle sammen har noget, vi kan byde ind med. Jeg er nået langt, men jeg føler stadig, jeg kun har taget få skridt. Nu kan jeg tale i en forsamling med mange mennesker uden at føle, at det er jordens undergang. Jeg er gået fra at tænke, at jeg ikke kan noget, til at være en, der tror på, at alle dem, der kommer herind, kan noget. De mangler bare at kunne se det selv, fortæller mand, der kommer i huset næsten dagligt.

Opdager, hvor meget de kan
I ungehuset kan unge, der kæmper med f.eks. angst, spiseforstyrrelser, selvskade, bipolar lidelse eller depression deltage i aktiviteter eller kurser. Der udbydes mere end 30 fag, og herudover kan man deltage i fælles arrangementer som madlavning og fællesspisning eller stå i caféen, hvor unge som mand i eget tempo udvikler sit mod og sine færdigheder og lægger diagnosen lidt på hylden.

– Når man er her, så har man ikke fokus på sin diagnose, den taler vi ikke rigtig om. Vi har fokus på, at nu går man f.eks. til keramik. Nogle gange sker der det, at når der ikke er så meget fokus på det, de er udfordret af, så opdager de, hvor meget de kan. Det bliver et helle, fortæller Bettina, der arbejder i huset.

Fountain House kræver ingen visitation for Københavns og Frederiksberg borgere, og de omkringliggende kommuner kan, hvis kommunen betaler for det, også henvise unge til stedet. Huset tilbyder desuden en ’bogstøtte’, hvor unge kan få studie- og karrierevejledning.

Drivhus-tanken
Idéen om et ”Fountain House” stammer oprindeligt fra New York og går tilbage til 40’erne, hvor tidligere psykiatriske patienter grundlagde det første. Nu findes der flere end 370 lignende huse verden over med samme ideologi, nemlig at udsatte og sårbare borgere skal have et sted, hvor de i ro kan udvikle deres kompetencer, så de kan trives i samfundet.

– Noget af det vanskelige ved socialt arbejde er, at hvis man skaber et trygt og beskyttet miljø, som man kan have brug for, hvis man har det svært, så kan man også nemt komme til at lave det så afgrænset fra omverdenen, at det bliver svært at træde ud i et arbejde eller civilsamfundet, fortæller Christian, der er konsulent og også arbejder i huset.

I øjeblikket arbejder huset på at skabe et erhvervsnetværk med firmaer, der er interesserede i at gøre indslusningen til arbejdsmarkedet så let som muligt for de primært unge, der benytter Fountain House.

Bettina supplerer:

– Vi er i høj grad som et drivhus, hvor man kan få lov til at vokse i trygge, beskyttede rammer. Og så handler det om, at man kan se, at det, man lærer her, er overførbart. Man kan f.eks. langsomt blive klædt på til at stå over for sin sagsbehandler på jobcenteret. Kunsten er at finde balancen, så vi ikke bliver for meget drivhus.

Fountain House har 25-års jubilæum til foråret.