Meget mere USA i Arktis? Nej tak

Af:

USA’s udenrigsminister har været på besøg i Danmark denne sommer for at pleje alliancen med Danmark og den vigtige adgang til Grønland, Færøerne og Arktis. I baggrunden lurer USA’s ønsker om meget mere militær aktivitet i om omkring Arktis.

Christian Juhl, Arktis-ordfører

Efter præsident Trumps mislykkede forsøg at købe Grønland, arbejder USA videre for at holde Kina og Rusland væk fra Arktis. I det hele taget er Nordpolen kommet i centrum i international politik. Herhjemme lægger statsministeren op til en ny Arktis-strategi. Det er en god ide. Tingene ændrer sig så hurtigt, at den nuværende strategi er forældet.

Lige nu er det især russerne, som er til stede i Arktis – med isbrydere, militær og store skibstransporter. Men også USA og Kina har i den grad blikket ret mod sikkerhedspolitiske, økonomiske og geopolitiske interesser i området.

For Enhedslisten er det afgørende, at vi fastholder et mål om militær lavspænding i Arktis. En vigtig indsats vil være at gøre Arktis atomvåbenfrit. Afmilitarisering og et atomvåbenfrit Arktis bør være et strategisk mål for Rigsfællesskabet, i det internationale arbejde.

Det danske forsvar har i dag en lang række opgaver i Arktis, herunder redningsarbejde, eftersøgninger, suverænitetshævdelsen og overvågning af området. Det er afgørende, at Danmark ikke bidrager til øget militarisering og oprustning i Arktis, uanset hvor gerne USA ønsker det.

Nyt forskningsskib
I stedet bør Danmark bl.a. aktivt deltage i forskning om arktiske temaer. Hvordan sikrer vi f.eks. befolkningerne bæredygtige levemuligheder og et optimalt hensyn til naturen, ikke mindst i havene?

Desuden mangler vi viden om, hvordan vi sikrer en forsvarlig transport i det miljøfølsomme område. I den sammenhæng er det vigtigt, at vi bygger et nyt forskningsskib, der kan afløse det gamle DANA. Det er nødvendigt at være meget ambitiøs, når skibet skal bygges – og hvorfor ikke opbygge en fælles forskningskapacitet i tæt samarbejde med de øvrige nordiske lande?

Der skal afsættes flere midler til fælles grundforskning, da grundforskning er meget vigtig og ganske omkostningsfuld i de arktiske egne. En større del af forskningen bør flyttes til Grønland.

Sikkerhed til søs
Der er også vigtigt med fokus på søredning. Med stadig flere og større krydstogtskibe i det isfyldte hav, kan det få katastrofale følger, hvis der sker et forlis. Ingen enkeltnation kan alene stå for søredningen. Derfor må der laves internationale aftaler om samarbejde om søredning.

Skiftende danske regeringer har svigtet leveringen af nye søkort til Grønland. Projektet er udsat mange år, fordi regeringen fandt det vigtigere at udflytte Geodatastyrelsen til Aalborg end at overholde aftalen om at levere nye og mere præcise søkort. Vore få eksperter ville ikke flytte med fra København til Aalborg. Det har sat arbejdet i stå.

Store udfordringer forude
Menneskene og naturen er de to første prioriteter, når vi skal lave aktiviteter i Arktis.

Der er behov for skrappe og bindende internationale aftaler om udvinding af råstoffer i de blotlagte land- og havområder, når isen smelter. Der bør laves et internationalt forbud mod udvinding af olie og miljøskadelige råstoffer i Arktisk, helt i overensstemmelse med holdningen i Grønland. Det vil få uoverskuelige konsekvenser for naturen, hvis der sker udslip i det arktiske klima, hvor forureningsbekæmpelsen vil være stort set umulig.

Fremtiden i Arktis kræver en systematisk indsats. Vi har – sammen med Grønland og Færøerne – meget store udfordringer i de kommende år.