I finansloven fik Enhedslisten afsat 600 millioner kroner til et akut løft af rets- og behandlingspsykiatrien. Med den kommende 10 års plan skal forebyggelse og socialpsykiatri også i fokus. For hele psykiatriområdet er så presset, at patienter og pårørende kommer i klemme.
Emma Fleming, fagsekretær på psykiatriområdet
I psykiatrien bliver nogle patienter ikke indlagt, selvom de har brug for det, eller de bliver indlagt så sent, at det gør sygdommen værre. Andre bliver udskrevet, før de er klar. Det sidste er faktisk helt almindeligt. Seks ud af 10 voksenpsykiatere oplever mindst én gang om ugen at måtte udskrive en patient, som ikke er færdigbehandlet, fordi pladsen skal bruges af en anden. Det viser en undersøgelse, som lægeforeningen foretog i 2018.
Kapaciteten er helt utilstrækkelig
Den måde, vores psykiatri er indrettet på, er uhensigtsmæssig. Det skal der rettes op på med en 10 års plan for psykiatrien, som skal forhandles til efteråret. Desværre er vilkårene i behandlingspsykiatrien så utilstrækkelige, at Enhedslisten også valgte at fokusere årets finanslovsindsats på at give psykiatrien et løft her og nu. Området mangler i den grad kapacitet, og konsekvenserne er store for både patienter og pårørende, når man henvender sig og alligevel ikke får den rette hjælp.
Det er let at forestille sig, hvor forfærdeligt, det er at blive afvist, når man er syg. Eller hvordan det vil føles at stå som pårørende til en alvorligt syg person, når lægen i akutmodtagelsen bare slår ud med armene og beder én komme igen, hvis det bliver værre.
Manglende tid og plads i psykiatrien og meget få andre behandlingstilbud betyder, at menneskers psykiske sygdom alt for ofte får lov at udvikle sig til det værre. Enten fordi de slet ikke kan komme til, eller fordi de modtager utilstrækkelig behandling.
Dårlig psykiatri giver mere kriminalitet
Dansk Psykiatrisk Selskab har undersøgt retspsykiatrien og set på, hvorfor folk er endt med en behandlingsdom. Antallet af retspsykiatriske patienter er nemlig eksploderet fra 1.445 i 2001 til 4.393 i 2014. Det viste sig, at i tre ud af fire sager kunne kriminalitet være forebygget via bedre behandling i almenpsykiatrien. Man kunne se, at psykiatrien enten havde mistet kontakten til personen, at patienterne blev afvist i akutmodtagelsen, udskrevet eller afsluttet ambulant. Andre dømte havde talrige korte indlæggelser bag sig, som ikke resulterede i en stabilisering af tilstanden.
Den store stigning i retspsykiatriske patienter kombineret med et fald i sengepladser på 21 procent i samme periode betyder, at mange almene pladser og ambulante tider er optaget af retspsykiatriske patienter, der er dømt til at være indlagt eller møde op. Det forstærker den negative spiral, hvor færre almene pladser betyder mindre behandling, hvilket igen betyder, at flere ender med en behandlingsdom. Og så bliver der endnu færre almene ledige pladser.
10 års plan på vej
Årsagerne til de miserable forhold i psykiatrien er flere. I mange år er mængden af patienter steget, mens bevillingerne ikke er fulgt med. Derfor er udgiften pr. patient i psykiatrien reduceret med 18 procent fra 2008-15. For at stoppe denne udvikling gik Enhedslisten målrettet efter en akutindsats for psykiatrien i finanslovsforhandlingerne. Men der skal selvfølgelig meget mere til.
Sundhedsministeren har efter valget varslet en langsigtet 10 års plan for psykiatrien, hvor hele området skal gennemgås og nytænkes. Det er en plan, som Enhedslisten har bedt om længe, for der er mildest talt brug for flere midler og en ny metode til at organisere behandling og tilbud til mennesker med psykiske lidelser. Både på de psykiatriske afdelinger, men også i kommunerne, på bosteder og i den forebyggende indsats.
Der er også brug for, at vi gentænker måden behandlingen foregår på. Der skal skrues ned for medicin og tvang og op for terapeutiske løsninger, der gør folk i stand til at leve med eller komme sig over sygdom.
600 akutmillioner på et tørt sted
For Enhedslisten er det dog afgørende, at nogle af psykiatriens fatale problemer bliver løst her og nu. Vi kan ikke vente på, at der er forhandlet, lovgivet og bevilliget penge til en langsigtet plan, som tidligst giver resultater i 2021. Derfor valgte Enhedslisten at gøre et akutløft til psykiatrien til finanslovens hovedprioritet og kom igennem med et løft på 600 millioner kroner, der kan bruges i regionerne til at forbedre vilkårene for en række patienter allerede i år.
Prioriteringen viste sig at være helt rigtig. For selvom regeringen havde givet valgløfter om både gratis psykologhjælp, en styrket indsats mod stigningen i personer med psykisk sygdom og et løfte om en halv milliard til psykiatrien, havde de ikke afsat så meget som en øre målrettet psykiatrien i finanslovsudspillet. De ville vente, til 10 års planen var færdigforhandlet. Så længe ville vi ikke vente.
Akut løft til retspsykiatrien og flere pladser
I de kommende aftaler om, hvordan de 600 millioner kroner skal bruges, har vi valgt at prioritere en udbygning af sikringen i Slagelse, hvor de allerfarligste patienter i dag er indlagt, og hvor der mangler pladser. Konsekvensen af pladsmanglen har været, at patienter indlægges på andre afdelinger, der ikke kan tage ordentligt vare på dem. Vi har derfor haft to tilfælde, hvor personer har været fastspændt i bælte i henholdsvis 11 og 13 måneder. Det er helt umenneskeligt, og vi har derfor aftalt, at stedet skal udvides med fem nye pladser.
Resten af midlerne skal bruges til både flere sengepladser og bedre behandlingskvalitet. Flere sengepladser er nødvendigt, så man faktisk kan blive indlagt, når det er nødvendigt, og så man ikke behøver frygte at blive udskrevet for tidligt uden mulighed for at komme tilbage. Danske regioner er i gang med at regne på, hvordan de kan skabe flere sengepladser i almenpsykiatrien og 50 pladser i retspsykiatrien, og vi forventer snart resultater.
Tværfaglige teams og næste skridt
Den største del af de resterende midler skal dog bruges på at ansætte flere hænder, så behandlingspsykiatrien bliver mere end opbevaring. Det skal være et sted med tid til at danne relationer og få det bedre. Nok mangler der psykiatere, men til gengæld er der andre faggrupper, der kan gøre stor gavn i psykiatrien, som der ikke er samme mangel på. Ved at trække mere på for eksempel ergoterapeuter, fysioterapeuter og specialpsykologer kan vi få et mere tværfagligt miljø, hvor alle bruger deres kompetencer til gavn for den enkelte patient. Det skal give mulighed for, at patienter kan tilbydes beskæftigelse og forskellige former for terapi både i den ambulante behandling og under indlæggelse.
Med den kommende psykiatriplan skal der så ses på, hvordan vi forebygger indlæggelserne, styrker socialpsykiatrien og får en bedre sammenhæng mellem det at være indlagt og den efterfølgende indsats. Men de akutte forbedringer af psykiatrien, som vi får her og nu, kan vi bygge videre på, når vi til efteråret tager fat på at omlægge af psykiatrien med den nye 10 års plan.