Mere græs og færre husdyr skal redde klimaet

Der er udfordringer, men også muligheder i de kommende klimaforhandlinger om landbruget, fortæller Enhedslistens landbrugsordfører.

Sarah Glerup, Rød+Grøn

Landbrugsforhandlingerne bliver krævende, for regeringen har svært ved at tælle til 19, lyder det tørt fra landbrugsordfører Søren Egge Rasmussen.
– Man formåede jo ikke at reducere meget i energiforhandlingerne, så ret beset skal vi hente over 5 mio. ton CO2 fra landbrug og transport. I dag udleder landbruget godt 11 mio. ton, så vi taler om en halvering, forklarer han.

Mere græs og mindre korn
Det handler i høj grad om, at vi skal dyrke mindre intensivt. I seneste finanslov blev der derfor afsat penge til at udtage landbrugsjord, som kan oversvømmes eller blive til skov. Desværre er tempoet håbløst.
– Vi afsatte 200 mio. kr. årligt til at opkøbe landbrugsjord. Med dét tempo når vi på 10 år at tage godt 15.000 hektar ud, og vi skal snarere nå det tidobbelte, forklarer Søren Egge Rasmussen.

Det vil Enhedslisten

Sidste år fremlagde Enhedslisten en meget ambitiøs klimaplan, der også gav konkrete bud på, hvordan landbrugets udledning af CO2 reduceres med mindst en tredjedel i 2030:

En CO2-afgift skal gøre det mindre rentabelt at producere de mest klimabelastende varer såsom oksekød. Provenuet geninvesteres i omlægning af landbruget.

En pulje på 100 mio. kr. går til omskoling af dem, der må finde nyt erhverv.

Et landbrugsområde på godt halvanden gange Fyn udtages eller omlægges frem mod 2030:

  • 108.000 hektar jord med særligt højt CO2-indhold udtages af driften og yderligere 100.000 hektar udtages til natur. Jordejerne kompenseres økonomisk.
  • 100.000 hektar omlægges til skov. Jordejerne kompenseres for evt. indtægtstab.
  • 100.000 hektar omlægges med støtte til flerårige energiafgrøder som pil og poppel.

Kilde: Enhedslistens klimaplan 2030, afsnittet “Fremtidens Landbrug”

Det siger forståelsespapiret

”Et bindende reduktionsmål for landbruget skal forpligte erhvervet til at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Landbrugsstøtten skal bruges aktivt som et redskab til at give landmænd incitament til at omstille til mere bæredygtig produktion og på den måde understøtte den grønne omstilling i erhvervet. En ny regering vil også tage initiativ til en jordreform, herunder udtagning af landbrugsjord til natur.”

Heldigvis er der muligheder i landbruget, for ved at dyrke jord på den rigtige måde, kan man faktisk lagre kulstof i den. Omstillingen kan vi give økonomisk incitament til.

– Allerede i forståelsespapiret aftalte vi at justere på EU’s landbrugsstøtte. I dag får landmænd ca. 1.800 kr. i tilskud pr hektar korn og kun 600 kr. pr hektar græs. Hvis vi sætter sidstnævnte op, kan vi få landmændene til at dyrke mere græs, hvilket mindsker CO2-udledningen.

30 mio. svin er for mange
Mens økologi er en vigtig dagsorden for landbrugsordføreren, løser den ikke i sig selv klimaproblemerne.
– Økologer klarer sig med mindre gødning, og det er godt for både drikkevandet og klimaet. Men skal vi mindske CO2-udslippet, kommer vi ikke uden at mindske vores kødproduktion. I dag har vi så mange husdyr, at vi må importere soja til foder fra et område i Sydamerika, der er større end Sjælland og Lolland tilsammen, forklarer Søren Egge Rasmussen og uddyber:
– Det koster i den grad på CO2-kontoen, og jeg kan ikke bære at tænke på den dyremishandling, der følger af, at vi opdrætter 30 mio. slagtesvin årligt. Kvægproduktion er også et stigende problem. I forhold til svin og køer bør vi starte med at halvere, hvad vi har i dag. Og de der 17 mio. mink skal sgu også ud, mener Enhedslistens landbrugsordfører.

Det bliver en svær kamp, for både Socialdemokratiet og Venstre tøver og henviser typisk til, at Danmark er blandt de bedste i verden til at holde husdyr.
– Jamen, de har da ret i, at man kan finde værre staldsystemer andre steder i verden. Det ændrer bare ikke på, at vi grundlæggende skal gøre op med, at vi æder så meget kød og drikker så meget mælk, slutter han.