Enhedslisten består af tusindvis af mennesker, der brænder for en bedre verden, og indimellem opstår der konflikter, som er svære at løse. Rød+Grøn har mødt Torben Ankjærgaard og Anne Rasmussen fra Enhedslistens Konfliktteam, som arbejder med at forebygge og løse konflikter mellem partikammerater.
Jeppe Rohde, organisationsteamet
Enhedslistens Konfliktteam – også kaldet K-teamet – består af frivillige partimedlemmer, der arbejder med at forebygge og løse konflikter i partiet. Teamet har de sidste godt fire år været involveret i op mod 30 sager, hvor partikammerater er blevet uvenner.
– Med 10.000 medlemmer er der jo en vis risiko for, at der opstår konflikter. Jeg synes generelt vi er gode til at samarbejde i Enhedslisten, men det hænder, at der er medlemmer, der går helt skævt af hinanden, siger Anne.
Ofte er det godt og produktivt med konflikter, mener Torben. Det er bare vigtigt at holde det på et politisk plan, så det ikke bliver personligt.
– Politiske uenigheder kan være vældigt konstruktive og være med til at drive udviklingen, men det skal foregå på en ordentlig og kammeratlig måde. Når konflikterne går ud over de personlige relationer, kan det være enormt drænende for folks engagement. Vi mister nogle gode kræfter, fordi vi ikke altid er gode til at håndtere uenighederne, siger han.
Vokseværk og nye udfordringer
K-teamet blev startet for fire år siden. Anne meldte sig til opgaven, fordi hun havde oplevet en kultur, der til tider var hård, blandt andet på årsmøderne.
– Jeg var forundret og ærgerlig over nogle af diskussionerne og måden, vi håndterede dem på. Det virkede ikke altid, som om vi var på samme hold. Jeg ville gerne påvirke vores partikultur ved at være med til at sprede en ny forståelse af, hvordan man kan arbejde, fortæller hun.
Torben har været med i partiet siden stiftelsen og oplevede særligt nogle udfordringer i kølvandet på partiets medlemsboom i perioden mellem 2010 og 2013.
– Det er dejligt, vi er vokset, men partiet er også blevet bredere på flere måder, og det er vigtigt, at vi alle sammen kan samarbejde og fastholde en vis fælles retning politisk og organisatorisk, mener han.
– Da vi var et lille parti, kendte alle aktive hinanden lokalt og havde helt styr på, hvem der lavede hvad. Når man så vokser markant, så skal der jo organiseres, og der tror jeg stadig, vi har noget efterslæb, tilføjer Anne.
Ved kommunalvalget i 2013 blev Enhedslisten repræsenteret i rigtigt mange kommuner landet over, og det gav også nogle gnidninger.
– Efter valget skulle mange folk vænne sig til, at nogen trådte lidt mere frem end andre, i og med at de sad i det lokale byråd. Mange af de sager, vi har haft, har været præget af dårlig kommunikation mellem byrådsmedlemmer og andre medlemmer – man har ikke fået afstemt forventninger og beslutningskompetencer. Jeg tror, det er en god idé at lave klare retningslinjer for afdelingsbestyrelser, baggrundsgrupper og byrødder, fortæller Torben.
Kan ikke skabe mirakler
Hvis man oplever, at der er en personlig konflikt et sted i partiet, som hæmmer det politiske arbejde, er det vigtigt, at man får talt om det, pointerer Anne.
– Man kan ikke tie konflikter ihjel. Man er nødt til at tale om modsætningsforholdene. Hellere bruge energi på at løse en konflikt end at lade som ingenting og lade den ulme, siger hun. Torben er helt enig:
– Først og fremmest skal man prøve at forklare, hvordan man oplever problemet, til de mennesker, det vedrører. Det er vigtigt at holde sig på sin egen banehalvdel og forklare, hvad man selv oplever og føler. Sørg for at stille åbne spørgsmål frem for at insinuere andre folks motiver, siger han.
Hvis ikke det er muligt at finde en løsning, så kan man kontakte K-teamet. I første omgang taler teamet enkeltvis med de implicerede. Der er som regel et betydeligt udredningsarbejde, inden man kan bringe parterne sammen.
– Det er meget ofte, at der er flere end to parter og mange forskellige syn på, hvad konflikten handler om, fortæller Anne, og tilføjer, at det er en forudsætning, at alle implicerede accepterer, at teamet går ind og mægler.
– Og så skal vi gøre det lysende klart, at vi er ikke overdommere. Vi kan sørge for, at de implicerede får nogle redskaber, men de skal altså selv løse deres konflikt, pointerer Torben.
Når K-teamet har konstateret, at parterne er villige til at indgå konstruktivt, og de har fået en idé om, hvad konflikten drejer sig om, så tager man et langt møde, hvor parterne bringes sammen.
– Så får vi talt det hele igennem uden at afbryde hinanden. Vi prøver at få udredt, hvad der faktisk er sket, hvordan parterne er blevet påvirket af det og hvad de har behov for, at der sker fremadrettet. Hvis mødet går godt, kommer man frem til en fælles forståelse og får lavet nogle aftaler om fremtiden, fortæller Torben.
Men K-teamet kommer ikke og drysser mirakler ud, pointerer Anne.
– Vi kan være med til at skabe en bevidsthed om, hvad der er gået i kludder. Selve helingen kan dog godt tage lang tid, hvis man er blevet såret.
Kæmper for samme sag
I Konfliktteamet blev der oprindeligt uddannet 14 medlemmer, men i dag er de kun fem aktive tilbage. Derfor er det blevet besluttet, at der skal uddannes et nyt kuld, så teamet kommer op på mindst 10 medlemmer. Fremover vil man satse mere på at formidle konfliktfaglig viden og sætte partikulturen på dagsordenen.
– Det kan forhåbentligt være med til at forebygge nogle konflikter, så vi ikke skal bruge helt så mange ressourcer på brandslukning. Det fedeste vil jo være, hvis man begynder at kunne håndtere det lokalt. Hvis man har lyst til at få et oplæg i f.eks. en afdeling, er man meget velkommen til at tage kontakt, fortæller Anne.
Hun mener, at Enhedslisten har meget at lære af værktøjerne for konflikthåndtering.
– Vi kan blive bedre til at formulere vores politik skarpt, hvis vi er gode til at håndtere vores indbyrdes relationer. Det kan vi kun gøre, hvis vi lytter og tager det bedste fra hinandens argumenter.
Vi skal være glade for, at vi har mange kritiske medlemmer, men vi skal også huske, at vi alle kæmper for den samme sag, mener Torben.
– Vi har alle i partiet en fælles interesse i vores parti klarer sig godt, og at de kammerater, der er i partiet, ikke mister gejsten. Generelt kan man måske koge det ned til, at vi skal prøve at være lidt mere generøse og huske give hinanden et klap på skulderen, siger Torben.