Naturen skal have rettigheder

For første gang nogensinde skal Folketinget forhandle om biodiversitet ud fra det udgangspunkt, at mennesket skal give naturen plads.

Sarah Glerup, Rød+Grøn

Mai Villadsen er Enhedslistens yngste folketingsmedlem, men bare inden for hendes levetid er den danske natur synligt forandret.

Det vil Enhedslisten

Ligesom der er vedtaget en klimalov, ønsker Enhedslisten en biodiversitetslov, så politikere forpligtes på tværs af regeringer til at arbejde for at sikre naturen og dens mange arter plads.

Sidste år fremlagde Enhedslisten selv en konkret plan for genopretning af naturen i Danmark, der foreslog at afsætte 3 mia. kr. årligt til naturen frem mod 2030.

En hovedpointe var, at naturen skal have plads. Derfor skal den danske planlov indføre begrebet ”naturzone”, hvor naturen får lov at blive vild, selvforvaltende og mangfoldig:

– 25 pct. af hhv. danske landarealer og havområder skal være naturzone, blandt andet urørt skov og helt urørt hav.

– 35 naturnationalparker etableres inden 2030 for at understøtte naturzonerne.

– En pulje på 2,4 mia. kr. årligt i 10 år skal bruges på at omlægge landbrugsarealer til naturzone.

Kilde: ”Fra naturkrise til vildere og rigere natur. Enhedslistens plan for genopretning af naturen i Danmark”.

– Jeg er jo kun 28 år, men kan faktisk huske forskel fra min barndom til nu. Når mine forældre kørte på landevejene med mig på bagsædet, smækkede der hundredevis af insekter ud over bilens forrude. Sådan er det ikke længere, konstaterer Mai Villadsen og fortsætter:

– Vi hører heller ikke lige så mange fugle synge, og vi ser færre harer og frøer. En lille del af det skyldes klimaforandringerne. Dertil kommer pesticider fra landbruget. Men den allerstørste grund til naturens tilbagegang er, at vi mennesker fylder for meget.

Mennesker skal give plads
Efteråret byder på danmarkshistoriens første forhandlinger om biodiversitet, hvor udgangspunktet er, at mennesker skal give plads tilbage til naturen.
– I Enhedslisten mener vi, at en fjerdel af vores landareal og havareal skal efterlades på naturens præmisser. Mennesker må gerne komme der, men naturen har førsteret, forklarer Mai Villadsen.
Plads til naturen forudsætter, at nogle mennesker flytter sig.
– Der er ingen tvivl om, at vi skal gøre op med den meget intensive dyrkning af landbrugsjord og skovplantager. Det samme gælder trawling af havbunden og det hårde fiskeri. Derfor vil der være erhverv, hvor folk skal finde noget andet at lave. Dem skal vi selvfølgelig sikre omskoling til. Samtidig skal vi fortsætte stilen fra seneste finanslov, hvor der blev afsat 200 mio. kr. årligt til at opkøbe landbrugsjord, mener klimaordføreren.
– Det er reelt det eneste bæredygtige, for vi er selv afhængige af naturen. Fiskerne klager lige nu over, at der er for lidt at fange – fordi vi har overfisket. Og landmændene er afhængige af bestøvere så som bierne – som vi har fortrængt.

Naturen er til for sin egen skyld
Lige nu er vi langt fra Enhedslistens mål om en fjerdedel vild natur. Heldigvis får partiet støtte fra gode kræfter, f.eks. initiativet til bevarelse af Amager Fælled, og der kaldes også på forandringer i Alternativet, SF, Socialdemokratiet og de Radikale.

På ét punkt er Enhedslisten dog absolut foregangsparti.
– I Enhedslisten vil vi have et regulært paradigmeskift. Gerne gennem en biodiversitetslov, der ligesom klimaloven binder politikerne på tværs af regeringsperioder. For vel er det dejligt, at vi kan få fødevarer og oplevelser fra naturen. Men i Enhedslisten mener vi dybest set, at naturen er til for sin egen skyld, ikke for vores. Derfor skal den have sine egne rettigheder, slutter Mai Villadsen.