I Tysklands beskyttede naturområder er der er sket en tilbagegang i antallet af flyvende insekter på 76 procent over 27 år. Forskere mener, at billedet formentlig er det samme i Danmark, og at insektdøden varsler et økologisk Armageddon. Strammere regler mod brug af et bidræbermiddel giver dog insekterne en tiltrængt hånd.
Ida Søndergaard, miljøpolitisk rådgiver i Enhedslisten
Der er mange årsager til den voldsomme tilbagegang i insekter, vi ser verden over. Med et intensiv landbrug, der optager store dele af landarealet, og naturarealer, der nogle steder plejes unødvendigt meget, er fødegrundlaget for bl.a. de vilde bier blevet stærkt reduceret. Hertil kommer den store brug af insektgifte, heriblandt de såkaldte neonikotinoider, også kaldet neoniks og bidræbermidler. Giftene dræber ikke bierne direkte, men de påvirker biernes modstandsdygtighed over for sygdomsangreb og gør bierne desorienterede, så de ikke kan finde tilbage til deres stader.
Angriber nervesystemet
Neoniks, der angriber insekters nervesystem, er rettet mod bl.a. jordlopper. Producenterne fremfører, at der ved korrekt anvendelse på de rette afgrøder, marker og tidspunkter ikke er risiko for at belaste bier. Men flere store undersøgelser dokumenterer, at der er sket en spredning af neoniks overalt i miljøet, og at der også sker skader på bier ved ikke-dødelige niveauer af insektgiftene.
I EU har der siden 2013 været et forbud mod tre neoniks-produkter markedsført af kemikaliegiganterne Bayer og Syngenta. Miljøstyrelsen har dog givet danske landmænd dispensation til at bruge stofferne med henvisning til, at de danske doser er lavere end dem, der bruges i andre EU-lande.
Omkring 90 procent af alle rapsmarker i Danmark er tilsået med rapsfrø bejdset med neoniks, og størstedelen af de konventionelle kartoffelmarker er baseret på læggekartofler, man har vendt i giften.
Miljøets og naturens minister?
I foråret blev det varslet, at EU ville stramme det eksisterende neoniks-forbud, så det skulle blive sværere for landene at give dispensation. Enhedslisten vidste, at regeringen ville forholde sig særdeles skeptisk over for EU-stramningen, så med Søren Egge Rasmussen i spidsen fremsatte vi et beslutningsforslag, der skulle pålægge regeringen at indføre et totalforbud mod neoniks i dansk landbrug fra juli 2018. Inden Enhedslistens forslag kom til 1. behandling, stod det dog klart, at EU-stramningen ville få flertal – om end den danske regering stemte ’nej’. I mellemtiden nåede Esben Lunde at blive skiftet ud med Jakob Ellemann Jensen, der ved hans tiltrædelse erklærede, at han både var miljøets og landbrugets minister – i den rækkefølge.
Ved behandlingen af Enhedslistens forslag var det oplagt at teste, om den nye minister nu også var miljøets og naturens minister. Ganske overraskende meldte Jakob Ellemann ud fra talerstolen, at der i 2018 ikke var blevet givet dispensationer i Danmark til at bruge neoniks på vinterraps. Siden har vi fået oplyst, at der heller ikke i resten af 2018 bliver givet dispensationer til at bruge neoniks på vinterraps.
Det er en foreløbig sejr til bierne, men det er fortsat uvist, om ministerens udmelding er udtryk for et generelt skift i den praksis, som man hidtil har udøvet, hvor man trods forbud har valgt at give dispensation i stor udstrækning. Ministeren svarer heller ikke klart på, om man også vil ændre praksis, når det gælder brugen af neoniks på kartofler og roer.
Kampen for bierne fortsætter, og Enhedslisten vil holde ministeren op på hans indgangsreplik om, at han også er miljøets og naturens minister. Vi vil arbejde for, at der ikke gives dispensationer til at bruge neoniks – hverken på raps, kartofler eller andre afgrøder.