Da den franske olieselskab Total købte Mærsks olieforretning i marts 2018, bildte energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt Folketinget ind, at staten var nødt til at give det franske energiselskab garanti mod skattestigninger. Men fortrolige notater viser, at regeringen ikke har fortalt sandheden til Folketinget. Resultatet er, at samfundet kan gå glip af milliarder af kroner.
Rune Lund, finansordfører
Efter at have læst en række fortrolige papirer i sagen om salget af Mærsk olieforretning, kan jeg ikke komme frem til en anden konklusion, end at regeringen har vildledt Folketinget – og befolkningen. Det var i højeste grad muligt at forhindre, at Mærsk solgte sin lukrative skatteaftale (den såkaldte kompensationsaftale) videre til Total. Det skulle staten have forhindret. Nu er Folketinget helt frem til 2042 bundet af skattestop-aftaler i Nordsøen. Det er både absurd og udemokratisk – og det kan betyde, at samfundet går glip af milliardindtægter.
Jeg har indkaldt ministeren til et lukket samråd, for det er ikke muligt at diskutere papirernes indhold offentligt. Jeg har samtidig orienteret alle oppositionens finansordførere i sagen.
Minister vendte på en tallerken
I god tid inden salget spurgte Enhedslisten, om kompensationsaftalen automatisk gik videre ved et salg af Mærsks olieforretning. Her var Lars Christian Lilleholts klare svar, at hvis kompensationsaftalen overhovedet skulle kunne overtages ved et salg af Mærsks olie- og gasforretning, så ville det bero på konkrete forhandlinger med staten. Mærsk var selvfølgelig meget interesseret i at kunne få kompensationsaftalen med i salget. Det siger sig selv, at en garanti mod skattestigninger er mange milliarder værd.
I august 2017 sælges Mærsks olieforretning til den nette sum af 47 milliarder kr. Og kompensationsaftalen følger med i salget. Vi kan kun gætte på, hvor mange milliarder mindre, salgsprisen ville have været uden kompensationsaftalen.
I forbindelse med salget beder regeringen Kammeradvokaten om en ny juridisk vurdering af, om staten kan undlade at lade kompensationsaftalen følge med. Kammeradvokaten er det private advokatfirma Poul Schmith, der har en særlig kontrakt med staten. I december 2017 kommer Kammeradvokaten til den stik modsatte konklusion af tidligere: Man kan “reelt” ikke nægte Mærsk at sælge kompensationsaftalen videre til Total, lyder det. Regeringen har herefter konsekvent sagt, at det ikke var en mulighed at nægte Mærsk at sælge kompensationsaftalen videre. Det lugter langt væk.
En skandale af dimensioner
I to omgange har jeg været ovre hos Energistyrelsen i Amaliegade 44 for at læse de baggrundsnotater, der ligger bag henholdsvis den første vurdering fra efteråret 2016 og den anden vurdering fra december 2017.
Begge vurderinger er i øvrigt lavet af Kammeradvokaten – hvilket først kom frem, efter at jeg havde stillet adskillige spørgsmål i sagen, og efter at Folketinget havde givet ministeren mandat til at give kompensationsaftalen videre på baggrund af den nye juridiske vurdering. Det undlod Lars Christian Lilleholt simpelthen at gøre opmærksom på.
Vi har at gøre med et privat advokatfirma, som det ene år kan sige det ene, når der ikke er politisk bevågenhed om sagen. Året efter, hvor salget er en realitet, og hvor Mærsk gerne vil tjene mange penge på at sælge kompensationsaftalen videre, kan advokatfirmaet så sige det stik modsatte.
Hvis salget af Mærsks olieforretning, danmarkshistoriens måske største handel, er sket ved at snyde Folketinget, så er det en gigantisk skandale. Jeg mener, det er tilfældet. Og jeg kommer til at følge denne sag helt til dørs – også hvis der kommer et nyt flertal til magten efter et kommende folketingsvalg.
Vi kan ikke lave handlen om. Men vi kan arbejde på at få stillet ministre til regnskab, når de misinformerer og vildleder Folketinget.