Folketinget har gennemført hastelovgivning rettet mod såkaldte fremmedkrigere, der vel at mærke ikke er dømt ved nogen domstol.
Niels Rohleder, rets- og migrationspolitisk rådgiver, Enhedslisten
Danskere med dobbelt statsborgerskab kan nu få frakendt deres danske statsborgerskab administrativt, hvis udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) vurderer, at de ”har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser”.
Det er resultatet af Folketingets vedtagelse af lovforslaget L 38 torsdag den 24. oktober efter en hastebehandling fordelt over kun to dage og en høringsfase på kun en uge, der i øvrigt faldt sammen med skolernes efterårsferie.
Den nu vedtagne lov retter sig mod såkaldte fremmedkrigere – altså personer, der har tilsluttet sig Islamisk Stat og lignende terrororganisationer i Syrien eller Irak. Eller fremmedkriger-mistænkte, bør man nok sige, hvis man hylder princippet om, at man er uskyldig , indtil man bliver dømt i retten. For hele rationalet for den nye lov er jo, at ministeren kan frakende statsborgerskabet, uden at der er faldet dom ved en domstol.
Når loven ikke går endnu videre og giver ministeren bemyndigelse til at tage statsborgerskabet fra danskere med kun ét statsborgerskab, skyldes det, at en international konvention forhindrer Danmark i at gøre borgere statsløse.
Udslagsgivende for Folketingets hastebehandling var, at både Radikale Venstre og SF støttede regeringens ønske om hastebehandling, eftersom der, som Folketingets formand Henrik Dam Kristensen (S) har formuleret det, ”er tale om et særdeles påtrængende tilfælde”. Altså ud fra en formodning om, at radikaliserede og voldsparate fremmedkrigere efter de kurdiske fængslers og fangelejres sammenbrud i kølvandet på den tyrkiske invasion skulle være på vej mod Danmark.
Inden den egentlige førstebehandling af lovforslaget onsdag formiddag den 23. oktober skulle tinget tage stilling til hastebehandlingen. Det krævede tre fjerdedeles flertal. Til sammen råder Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet over 48 mandater – altså mere end en fjerdedel af Folketingets medlemmer. Dermed kunne de fire partier have sikret en regulær folketingsbehandling med overholdelse af alle frister, hvis de havde stået sammen.
Men Radikale og SF var tilsyneladende enige med flertallet i, at der var tale om ”et særdeles påtrængende tilfælde” og stemte for hastebehandlingen, selv om de to partier endte med ikke at stemme for selve lovforslaget ved den endelige vedtagelse godt 24 timer senere (R stemte imod L 38, SF undlod).
Kun Enhedslistens Peder Hvelplund og Alternativets Sikander Siddique havde ordet under debatten om hastebehandlingen. Det massive flertal, der støttede hastebehandlingen, så ikke noget behov for at argumentere for den, men nøjedes med at stemme den igennem.
Hvor mange drejer det sig om?
Under debatten om lovforslaget har det være umuligt at få regeringen til at give et bud på, hvor mange mennesker, der befinder sig i målgruppen for den nye lov. Et forsigtigt bud kunne være, at der findes et encifret eller et lille tocifret antal personer, som efter regeringens definitioner ”har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser”, og som samtidig har et andet statsborgerskab ud over det danske.
På Enhedslistens direkte, skriftlige spørgsmål har udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye blot skrevet, at ”Der er nok sager til, at regeringen mener, at den nye lovgivning kan gøre en forskel” (https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/IFU/spm/22/index.htm).
Det har heller ikke været muligt at få regeringen til at svare klar på, om mindreårige vil kunne få frakendt statsborgerskabet, men man kan ikke sige, at Mattias Tesfayes skriftlige svar på Enhedslistens spørgsmål udelukker, at også danske statsborgere på 17 år eller yngre nu kan få frakendt statsborgerskabet pr. ministerbeslutning (https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/IFU/spm/27/index.htm).
Da Folketingets flertal i 2016 indførte et forbud mod indrejse og ophold i konfliktområderne, forsøgte Enhedslisten at få klare garantier for, at lovændringen kun ville ramme fremmedkrigere, der tilsluttede sig IS og lignende organisationer, og ikke mennesker, der rejste ned for at hjælpe Danmarks kurdiske allierede. Det lykkedes ikke dengang. Til gengæld viser retspraksis nu, at det udelukkende er mennesker, der har hjulpet kurderne, som er straffet efter reglerne om indrejse- og opholdsforbud. Det fremgår af et svar til Enhedslisten (https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/IFU/spm/14/index.htm).
Set i lyset af erfaringerne med retspraksis efter loven om indrejse- og opholdsforbud kunne det være særlig interessant at få ministerens garanti for, at han ikke vil frakende folk statsborgerskabet, fordi de er rejst til Syrien eller Ikrak for at hjælpe de kurdiske styrker. Denne garanti har han ikke givet, men i stedet svaret uldent på Enhedslistens spørgsmål (https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/IFU/spm/16/index.htm).
I Enhedslisten har vi også interesseret os for, hvor lidt der skal til for, at ministeren frakender en person det danske statsborgerskab. Er det for eksempel nok, at personen har overtrådt indrejse- og opholdsforbudet, men i øvrigt alene har lavet mad, vasket op og passet børn under sit ophold i det forbudte område? Men Enhedslistens spørgsmål om, hvorvidt en formodet overtrædelse af indrejse- og opholdsforbudet isoleret set kan være nok til en frakendelse, er desværre kun blevet uklart besvaret (https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/IFU/spm/15/index.htm).
Inden vedtagelsen af lovforslaget forsøgte Enhedslisten at få klarhed over, om personer, der kun ville få en straf på få måneders fængsel, hvis de kom for en domstol, også risikerer administrativ frakendelse af statsborgerskabet. Også her svarede Mattias Tesfaye uklart (https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/IFU/spm/17/index.htm).
Når Mattias Tesfaye går i gang med frakendelserne, vil offentligheden og Folketingets Indfødsretsudvalg ikke automatisk blive informeret om beslutningerne, fremgår det af et svar fra ministeren (https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L38/spm/27/index.htm). Medlemmer af udvalget vil dog kunne stille spørgsmål til ministeren om administrationen af reglerne, skriver ministeren. Og det vil Enhedslisten gøre.
Domstolsprøvelse – bagefter
Loven indebærer mulighed for en efterfølgende domstolsprøvelse, når en person er frakendt statsborgerskabet, men rammerne for en sådan prøvelse er retssikkerhedsmæssigt problematiske. Blandt andet opererer loven med en frist på kun fire uger til at indbringe en sag for retten og med såkaldte ”særlige advokater” fra en hemmelig liste, som skal varetage personens interesse uden at måtte meddele sig til ham, efter at den ”særlige advokat” har fået adgang til fortroligt materiale.
Den nye lov rokker afgørende ved både magtens tredeling og den uskyldsformodning, der bør være en grundlæggende præmis i en retsstat: Enhver er uskyldig, indtil det modsatte er bevist.
Magtens tredeling i en lovgivende, en udøvende og en dømmende har siden retsfilosoffen Montesquieus dage (1689-1755), altså i cirka 300 år, været anset for en forudsætning for en retsstat. Med den nu vedtagne lov flyttes magt fra den dømmende (domstolene) til den udøvende magt (ministeren). Et så afgørende skridt havde fortjent en grundigere behandling end den, der kan nås på et par dage.
Allerede før hastelovændringen var det som bekendt muligt at frakende en person med dobbelt statsborgerskab det danske statsborgerskab for terrorisme. Hvis det vel at mærke skete ved en domstol.
Og uskyldsformodningen? De personer, der frakendes statsborgerskabet ved ministerbeslutning, er ikke dømt ved en domstol. Deres skyld, altså deres fremmedkrigerstatus, er dermed ikke bevist. Ministerens beslutninger vil typisk bygge på oplysninger fra Politiets Efterretningstjeneste, der ikke er offentligt tilgængelige. De kan endda være så hemmelige, fremgår det af lovbemærkningerne, at end ikke udlændinge- og integrationsministeren må kende dem. I sådanne tys-tys-sager skal justitsministeren (som er PET-minister) ”vurdere”, om personen har handlet ”til alvorlig skade for landets vitale interesser”. Og denne ”vurdering” skal hans ministerkollega, udlændinge- og integrationsministeren, ”lægge til grund” uden at kende sagens omstændigheder.
Stil dem for retten i Danmark
Enhedslistens svar har gennem hele forløbet været, at vi opnår størst mulig sikkerhed ved at følge de kurdiske selvstyremyndigheders anmodning – gennem mange måneder – om at tage danske statsborgere hjem til retsforfølgning i Danmark. Det har vi gode forudsætninger for med vores effektive politi og kompetente anklagemyndighed, vores velfungerende domstole og vores sikre fængsler.
I stedet har Folketingets store flertal valgt at stikke hovedet i busken i en kaotisk og helt uoverskuelig situation i det nordøstlige Syrien, hvor den tyrkiske invasion risikerer at skabe muligheder for, at terrorister og krigsforbrydere kan stikke af fra kurdiske fængsler og fangelejre. Og at Tyrkiet ikke går så meget op i at fastholde terrormistænkte, så vi allerede i 2014, da de tyrkiske myndigheder løslod den mand, som af dansk politi blev mistænkt for at stå bag attentatforsøget i 2013 mod den fremmedfjendske debattør Lars Hedegaard.
Den nye lov bliver ikke sidste kapitel i regeringens og højrefløjens arbejde for at begrænse statsborgerrettigheder for en gruppe mennesker, der i den offentlige mening alle som en ”har vendt Danmark ryggen og har kæmpet imod de danske værdier om demokrati og frihed”, som det er formuleret i lovbemærkningerne.
Næste kapitel handler om børn af danske statsborgere, der opholder sig i de ulovlige konfliktområder. De skal – ifølge et lovudkast, der er sendt i høring i oktober 2019 (https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/63328) – ikke længere ”automatisk” blive danske statsborgere, selv om en af forældrene er dansk statsborger på fødselstidspunktet. Lovforslaget forventes behandlet i december.