NU SKAL REALLØNNEN SIKRES

Af:

Realløn og ligeløn er højt på ønskelisten for OK21. Rød+Grøn har talt med FOA’s Mona Striib om forventningerne til forhandlingerne.

Finn Sørensen, Rød+Grøn

Mona Striib er formand for FOA, men også for det forhandlingsfællesskab, der repræsenterer 565.000 medlemmer i regioner og kommuner fordelt på 51 faglige organisationer. Og hun er ikke i tvivl om, at vi går et anstrengende forløb i møde:

– Allerførst skal vi have bragt de offentlige arbejdsgivere ud af den vildfarelse, at det er vores medlemmer, der skal betale for coronakrisen med en smal OK21-ramme. De bliver simpelt hen nødt til at finde en større pose penge, påpeger hun.

– Vi er heldigvis klar til at lægge arm om en ordentlig ramme, så overenskomsten kan komme i hus. Det må blive en kombination af generelle lønstigninger, løft af lavtlønnede, et yderligere skub på ligeløn og ændringer af ansættelsesvilkår til gavn for arbejdsmiljøet. Blot for at nævne nogle vigtige områder. Vi skal også have kigget på det problem, at flere end 70 pct. af de offentligt ansatte på ældreområdet er på deltid. Endelig skal vi på den lange bane (som et vigtigt krav fra mit eget forbund FOA) sikre, at lønstigningerne sker i kroner og øre frem for procenter, så vi kan få mindsket uligheden.

Råd til lavt- og ligeløn?

Det lyder som en dyr omgang. Skal skatteyderne virkelig bare punge ud? Monas svar kommer uden tøven:

– Jeg tror, det er gået op for rigtig mange mennesker under coronakrisen, at offentligt ansatte trækker et stort læs. Vi passer på børn, unge og gamle. Vi sørger for, at den kollektive trafik fungerer. Vi hører da tit rosende ord fra politikere og arbejdsgivere, og tak for det, men ord kan vores medlemmer ikke betale husleje med. Nu får arbejdsgiverne chancen for reelt at påskønne den indsats, som deres ansatte yder.

Oven i de øvrige krav ønskes en løsning på lavt- og ligelønsproblemet. Kan det lykkes inden for den ramme, arbejdsgiverne kommer med? Nej, svarer Mona.

– Derfor kommer vi til at løse det i to tempi. Først skal vi sikre reallønnen og de andre krav, jeg har nævnt. Når forhandlingerne er overstået, vil vi – Forhandlingsfællesskabet – banke på hos regeringen og minde om, at de for flere år siden, blandt andet under pres fra Enhedslisten, foreslog at tilføre rigtig mange milliarder til at løse lavt- og ligelønsproblemet. Det forslag skal findes frem igen.

Skulder ved skulder

Mona er opmærksom på, at Enhedslisten så sent som i sommer foreslog at øremærke 5 mia. kr. til lavt- og ligeløn under OK21.

– Timingen var desværre gal. Det medførte, at diskussionen i Forhandlingsfællesskabet gik i stå. Men jeg er glad for, at vi i Forhandlingsfællesskabet nu har fundet en fælles strategi.

For der er heldigvis visdom at hente fra OK18:

– Den helt afgørende erfaring er, at hvis vi skal have resultater, så er vi på vores side af bordet nødt til at stå skulder ved skulder, som aktivisterne sagde. Det var grunden til, at vi fik en god overenskomst i 2018. Det er også sådan, vi får en god overenskomst i 2021. Skulder ved skulder, på gulvet såvel som i forhandlingslokalet.