Foto: ”The Healing Powers of Dude” (Netflix)

Ny børneserie bryder tabu om psykisk sygdom


”The Healing Powers of Dude” er noget så usædvanligt som en serie, der bryder tabuet om psykisk sygdom i børnehøjde.

Sarah Glerup, Rød+Grøn

Trin ét: Gå igennem skolens hoveddør. Trin to: Find vej til klasseværelset. Trin tre: Overlev 6. klasse. Det lyder måske som en beskeden drejebog, men for 11-årige Noah, der har voldsom socialfobi, svarer det cirka til at bestige Mount Everest.

Første dag på Roosevelt Middle School lykkes end ikke trin ét. Men så får han forstærkning i form af terapihunden Dude, som er lige dele fræk og nuttet.

”The Healing Powers of Dude”, der kan ses på Netflix (originalsproget er engelsk, men man kan vælge dansk tale), er noget så usædvanligt som en serie, der bryder tabuet om psykisk sygdom i børnehøjde. Den er uinteresseret i, hvad der klinisk sker, når man får panikanfald. I stedet bruger den surrealisme til at formidle følelsen af panik ved at transformere Noahs skolekammerater til zombier på gangene eller få ham til at smelte ned i gulvet. Det fungerer godt, for det er så crazy, at vi forstår Noahs sygdom uden at se ham som noget fra en lægebog.

Seriens største svaghed er også dens force. Vel er det forsimplet, når en hund på en uge får Noah til time og skaffer ham venner, men med sukker på skeen lykkes noget vigtigt: At afdramatisere psykisk sygdom blandt børn. Faktisk afdramatiserer serien også fysisk handikap, for en af Noahs venner er Amara, der sidder i kørestol. Og modsat danske konservative producenter, så har Netflix faktisk castet et barn, der passer til rollen – nemlig 13-årige Sophie Kim, der har samme form for muskelsvind som jeg selv. Det gør serien ikke til et issue; Amara indgår for eksempel på lige fod i skolelivets kærlighedsforviklinger. Hvis jeg havde haft hende at spejle mig i, da jeg selv var præ-teen, så havde det rykket for vildt. Det havde for eksempel gjort mig til nogens potentielle børnekæreste både i mine og andres øjne.

Her 20+ år senere vil serien rykke for nutidens børn med psykisk sygdom eller fysisk handikap og deres venner. Og så er den veldrejet nok til, at voksne også kan holde ud at se med.