Under finanslovsforhandlingerne i 2014 foreslog Enhedslisten at lappe et minimalt hul i dagpengesystemet. Finansministeren svarede, at den lille forbedring til 10 mio. kr. ville forringe hele befolkningens arbejdslyst. Hans regnemaskine fortalte således, at forslaget i sidste ende ville koste 600 millioner kr. Enhedslisten har set nærmere på, hvad den blå regnemaskine er lavet af.
Per Bregengaard, Finn Gunst og Rune Lund
Finansministeriets regnemaskine er populært sagt en computer fodret med teoretiske antagelser, regneprincipper og statistiske oplysninger. Den spytter resultater ud, ikke mindst om de såkaldte dynamiske effekter af økonomiske beslutninger.
Dynamiske effekter er i økonomisk teori de ændringer af adfærden hos befolkningen, som en politisk økonomisk beslutning medfører. Det centrale i vores sammenhæng er påvirkningen af befolkningens vilje, mulighed og evner til at arbejde.
Regnemaskinen kan med inddragelse af dynamiske effekter spå om statens økonomi i årene fremover ved brug af data om ændringer i befolkningens arbejdsadfærd hentet fra fortiden.
Man ved for lidt
På samme måde kan regnemaskinen også forudsige effekten af skattenedsættelser: En nedsættelse af topskatten koster kassen, men langt fra så meget, som man umiddelbart tror. Lave skatter gør, at folk vil arbejde mere, gerne i længere tid, antager regnemaskinen. Befolkningens øgede indtægt vil give staten mere i indkomstskat. Den øgede indkomst omsættes også i et øget forbrug. Det bidrager med forbrugsskatter til den fælles kasse.En sænkning af topskatten på fem procent koster umiddelbart statskassen 5,1 mia. kr., fortæller maskinen. Skattelettelsen kan finansieres med offentlige besparelser på 2,6 mia. kr. og af forventninger om en øget erhvervsaktivitet, der giver en samlet skatteindtægt på 2,5 mia. kr.
Besparelser på – eller forbedringer af den offentlige service – har imidlertid også dynamiske effekter. Dårligere hospitaler med længere ventelister giver en mindre mængde arbejdskraft og dermed en ringere fremtidig skattebetaling. Gode hospitaler med korte ventelister har den modsatte effekt.
Ringere daginstitutioner med kortere åbningstider og flere lukkedage påvirker forældrenes indsats på arbejdsmarkedet i negativ retning. Gode daginstitutioner, tilpasset forældrenes arbejdstider og uden lukkedage, har den modsatte konsekvens.
Men desværre: De dynamiske virkninger af besparelser på eller forbedringer af den offentlige service håndterer regnemaskinen ikke. Man ved for lidt.
– Og vi skønner, at de ingen virkning har for arbejdsindsatsen, svarer finansministeren.
I Enhedslisten kan vi så undre os over prioriteringerne i udforskningen af dynamiske effekter. Der er dog enkelte undtagelser, f.eks. finansiering af nye motorveje.
At man ved for lidt og er usikker, betyder naturligvis ikke, at offentlig service er uden dynamiske effekter. Den manglende inddragelse bidrager blot til regnemaskinens politiske slagside.
Velfærd giver god økonomi
Regnemaskinens facit er gerne til fordel for en højreorienteret politik – den er billig, mens Enhedslistens politik er dyr. Men regnemaskinen er upålidelig – og ikke kun i forhold den offentlige service.
Enhedslisten har brugt tusindvis af arbejdstimer på at skaffe sig viden om og gennemgå de modeller og oplysninger, der er grundlaget for regnemaskinen. Enhedslistens gennemgående konklusioner er, at de indbyggede sammenhænge og forklaringer er tvivlsomme, det statistiske grundlag er meget usikkert, data er forældede – og frem for alt mangler en række vigtige undersøgelser.
Enhedslistens dokumentation er svært stof. Det er lettere at undre sig over finansministerens højreorienterede regnemaskines resultater, når man kaster et blik på den virkelige verden.
Danmark og de andre nordiske lande har internationalt set et godt forsørgelsessystem for ledige, et højt skatteniveau og topskat på de høje indkomster. Samtidig er befolkningens indsats på arbejdsmarkedet tårnhøj sammenlignet med andre. Det gælder ikke mindst kvindernes indsats.
Når vores vilje og evner til at arbejde er høj, hænger det utvivlsom sammen med, at vi har rimelige, offentligt medfinansierede dagtilbud til børnene og omsorgs- og plejetilbud for de ældre. At vi har et rimeligt socialt og sundhedsmæssigt sikkerhedsnet, der bidrager til et godt helbred og vores arbejdsevner, når vi bliver syge eller får vanskeligheder. Endelig har vi et rimeligt uddannelses- og opkvalificeringssystem, der kvalificerer arbejdskraft og giver den en høj værdi.
Velfærdsstaten skaber på den måde ikke alene velfærd, men også velstand og en god økonomi for landet, der er ensbetydende med en lav ledighed. Men det er altså ikke finansministerens fortælling.
Et farligt redskabFinansministerens højreorienterede regnemaskine er ikke en folkelig sag, men den er vigtig i de politiske slagsmål om velfærdsstaten inde på Christiansborg. Derfor bør vi kende til den. Derfor skal vi pille ved den.
Finansministerens højreorienterede regnemaskine er faktisk farlig. Holder de påviseligt højst usikre forudsigelser om de positive dynamiske virkninger ikke i virkeligheden, så kommer pengene til at mangle i statskassen. Og ved man ikke bedre, så bruger man den samme dårlige medicin til endnu en gang til at lave reformer for at få penge i kassen. Og sådan kan det fortsætte. Af den og mange andre grunde, er der brug for et opgør med en regnemaskine, der klart favoriserer højreorienteret politik.