Der har været voldsom vækst i antallet af private sociale tilbud. Der er trukket kolossale beløb ud og det rejser spørgsmålet om, hvorfor skal det være tilladt private ejere at høste profit på bekostning af borgere og ansatte på socialområdet?
Historier om økonomisk kriminalitet på det specialiserede socialområde har trukket store overskrifter de seneste år. En række svindelsager er blevet oprullet og afsløringerne i TV-dokumentaren ”Den sorte svane” bidrog til et øget fokus på problemet.
Omfanget af svindel er efter alt at dømme kæmpestort. En ny undersøgelse fra politiets Hvidvasksekretariat viser, fx at næsten hver sjette ejer af 300 undersøgte private botilbud har modtaget underretninger om mulig hvidvask, skattesvig eller anden økonomisk kriminalitet.
Udviklingen i Danmark er ikke unik. Kigger man til Sverige ser det endnu værre ud. I starten af 2025 viste, f.eks. en undersøgelse af knap 700 virksomheder, der sælger personlig assistance til borgere med handicap eller psykisk syge, at 83 af dem havde særlig tæt forbindelse til organiseret kriminalitet.
Hårdt presset har regeringen lige før jul reageret og lagt et udspil frem, der på en række områder skærper reglerne om økonomisk tilsyn, og i det nye politiforlig afsættes ressourcer til bekæmpelse af velfærdssvindel.
De enorme profitter er lovlige
Det er naturligvis godt, at der nu tages initiativer til at bekæmpe den økonomisk kriminalitet, men desværre tages der ikke fat på det helt grundlæggende problem, at private ejere af sociale tilbud helt lovligt kan trække millioner af kroner ud som overskud.
Selvfølgelig skal hvidvask og skattefusk stoppes, men hvorfor skal det være tilladt private ejere at høste profit på bekostning af borgere og ansatte på socialområdet?
Vækst i udgiften til og i antallet af private sociale tilbud ejet af profitvirksomheder
De senere år er der sket en kolossal vækst i antallet af private sociale tilbud. Alene fra 2018 til 2024 steg de offentlige udgifter til private botilbud fra 4,4 milliarder til 7,5 milliarder kr. En stigning på 69 %.
Fra ejerne hører vi naturligvis, at de lever op til alle krav, men en ny forskningsundersøgelse fra RUC dokumenterer, at kvaliteten på de private tilbud generelt er ringere end på de offentlige og de selvejende (non-profit) tilbud.
Det er en myte, at private sociale tilbud først og fremmest ejes af engagerede enkeltpersoner med rod i faget. Væksten i de private tilbud drives primært frem af store private virksomheder. Typisk organiseret som velfærdskoncerner, der investerer bredt i velfærdsområder som sociale tilbud, ældrepleje og daginstitutioner.
Koncernerne, der ofte opererer på tværs af de skandinaviske lande, opkøber systematisk mindre virksomheder, og hele området er præget af et virvar af køb og salg og navneskifter, der gør det vanskeligt at overskue udviklingen.
Et stop for profit på sociale tilbud bør være et krav fra Enhedslisten
For fem år siden var et forbud mod profit på det sociale område snublende tæt på. Det var en del af det Fælles Forståelsespapir, og S-regeringen lagde forslag frem, der forbød private at trække overskud ud. Desværre sprang de Radikale fra den fælles forståelse og blokerede forslaget.
Den aktuelle udvikling viser, hvor vigtigt det er at bremse privatiseringen. Et stop for profit på sociale tilbud bør derfor stå centralt, hvis Enhedslisten bliver en del af forhandlingerne om en ny regering efter valget.