Økourbanisering skal være langsigtet

Af:

I dag udvikler vi vores byer på måder, der skaber mere transport – ikke mindre. Vi har brug for langsigtet, demokratisk, decentral byplanlægning, så alle ikke skal køre efter samme bycentrum.

Peter Schultz Jørgensen, arkitekt og forfatterKøbenhavn skal vokse med 60.000 nye boliger og 50.000 nye private arbejdspladser de næste 12 år. Det er to af de rammesættende mål i Københavns Kommunes forslag til kommuneplan ’Verdensby med ansvar’. Ambitionerne er understøttet af regeringens såkaldte fingerplan, ’Danmarks Hovedstad’ og ’Forslag til Fingerplan 2019’. Meget sigende blev planen udarbejdet i Erhvervsministeriet. Den nye socialdemokratiske regering har ladet den samfundsmæssigt essentielle byudvikling ligge i erhvervsministeriet!

Kortsigtet, udemokratisk, centralistisk Der er mange lovende ord i ’Verdensby med ansvar’, men den rummer også fundamentale problemer. Her er fire:

For det første er planerne ikke langsigtede. De handler kun om de næste ti års vækst. Byudvikling af denne kaliber må have et perspektiv, der strukturelt rækker hundreder af år frem i tiden, og som reelt forholder sig til f.eks. konsekvenserne af havstigning og ikke blot nøjes med afværgeforanstaltninger.

For det andet er kommunens og statens planer udtryk for en centralisme, der koncentrerer byvækst i Københavns Kommune.

For det tredje bygger planerne ikke på et reelt demokrati. Beslutningerne har konsekvenser, der rækker ud over hele Sjælland. Og københavnerne er stadig fanget i grundsalgsfælden, som Schlüter-regeringen og daværende overborgmester satte op ved at sammenkoble finansiering af metro og grundsalg.

For det fjerde er planerne ikke grønne nok. Vist taler de om natur og grønne områder, men tager ikke seriøst fat på en nyindretning af samfundet i samkvem med økosystemerne.

Vi skal skabe mindre trafik, ikke mere

I statens og kommunens planer er trafik noget, der bare kommer. Man tager ikke fat på årsagerne til trafikproblemerne, men forstærker dem. Sorgløst skubber Nordhavn og nu Lynetteholmen+ København længere ud i Øresund. De tusinder nye boliger og arbejdspladser her vil generere mere trafik i København og på hele Sjælland.

I stedet er der brug for helhedsplanlægning for hele Sjælland. Ikke engang hovedstadsregionen har en sådan plan. Det skal samtidig være planlægning, der foregår i reelt demokratiske strukturer.

I min bog ’Byer i Opbrud’ (Forlaget Bogværket 2017) skrev jeg: “Fundamentalt handler det om et skifte fra urbanitet som centralisme og fragmentering til demokratisk udvikling af og i et polycentrisk økourbant samfundsvæv.”Pointen er, at hvis vi forskyder byvæksten i en ligeværdig polycentrisk bystruktur (at man skaber mere end ét centrum, så alle ikke behøver at transportere sig samme sted hen efter byliv, red.) kan borgerne på Sjælland udnytte og give liv til de eksisterende potentialer.

Det handler om mere end København og Sjælland

I en sådan bystruktur med god fordeling af boliger og arbejdspladser kan de milliarder, der lige nu bliver investeret i den dyre byudvikling af havnearealerne i København, gøre større nytte. De kan revitalisere Københavns vestegn og hele det øvrige Sjælland. I Københavns Kommune ville det samtidig lette trykket fra en stresset byudvikling, der er koblet på tvangsurbanisering af tilmed fredede arealer på grund af metrobyggeriets stående krav om penge.

Problematikken er ikke kun et sjællandsfænomen og handler ikke kun om byudvikling. Det er en fundamental dimension i samfundet, hvordan vi indretter os, så vi kan nøjes med mindre transport og tager hensyn til økosystemerne, som alt for længe har ligget uopdyrket i venstrefløjens blinde vinkel. Enhedslisten og andre progressive kræfter, der kan se et andet samfund for sig, må tage fat på de spørgsmål, som jeg blot har antydet her. Der er behov for et perspektiv for et fælles frugtbart og langsigtet arbejde på tværs.