Det var en sag, som mange Almen Modstand-aktivister længe havde set frem til, da dagen for høringen endelig oprandt mandag den 30. september. Interessen var så stor, at hele 45 tog turen til Luxembourg for at overvære den. Sagen drejede sig om brugen af begrebet "ikke-vestlig baggrund", når boligområde blev kategoriseret som ghettoområde.
Og de blev ikke skuffede, da det på alle måder var en stor oplevelse. Dels på grund af det pompøse regi, som EU-Domstolen udgør – og så er det jo heller ikke hver dag, at en dansk boligsag behandles der.
En stor og principiel sag
At det er en stor sag fremgik af BLs fagblad Boligens omtale af, at “de 15 dommere (trådte) ind i salen .. – 15… Større bliver det næsten ikke. Det er meget sjældent, at domstolen møder ..med så stor dømmende kapacitet. Det sker kun, når noget stort er på spil. Sagen skal være meget principiel”.
Baggrunden for høringen – et såkaldt ‘præjudicielt spørgsmål’ – er, at Østre Landsret ikke selv ville tage stilling til, om ghettolovenes centrale kriterium ‘af ikke-vestlig baggrund’ er diskriminerende efter EU’s regler. Det er vigtigt, fordi dette kriterium afgør, om der fx skal ske nedrivninger.
‘Af ikke-vestlig baggrund’
Her kan de fire sociale kriterier (beskæftigelse, indkomst, kriminalitet og uddannelse) nemlig aldrig i sig selv bringe et boligområde i farezonen – selv ikke hvis ‘alle er dømte mordere’. Man kommer kun på en ghetto-liste, hvis over 50 % i et boligområde er ‘af ikke-vestlig baggrund’.
Derfor stod dette spørgsmål centralt i høringen, hvor Eddie Khawaja og Niels Erik Hansen kompetent indledte advokatrunden på vegne af beboerne i Mjølnerparken på Nørrebro og Schackenborg Vænge i Slagelse. Heroverfor stod kammeradvokaten som statens repræsentant langt mere famlende.
Merci beaucoup! Høringen gav også advokaterne optimisme
Det blev især tydeligt i dommernes runde, som til tider fik karakter af et forhør. Her svarede kammeradvokaten så meget udenom, at det fik retspræsidenten til at afbryde, med “det var ikke det, jeg spurgte om!” Nemlig om Danmark havde prøvet at løse sociale problemer alene med de fire sociale kriterier? Her måtte kammeradvokaten indrømme: “Nej, det har man ikke.” Hvortil retspræsidenten prompte svarede: “Merci beaucoup. Det var bare det, jeg ville høre”.
For tilhørerne var det rart, at den absurde lov for en gangs skyld blev udsat for en kritisk, juridisk prøvelse. Men endnu vigtigere er det, at vores advokater i en efterfølgende debriefing delte denne optimistiske vurdering.
Hvad ender sagen med – og mulige konsekvenser?
Først skal generaladvokaten lave en foreløbig indstilling til afgørelse, som skal diskuteres i dommerpanelet. Det forventes, at den endelige afgørelse vil komme sommer 2025, og den foreløbige, som også bliver offentlig, måske ikke så længe efter jul?
Et springende punkt er her, hvor klar denne afgørelse bliver? Men bliver den tilstrækkelig klar, kan det betyde, at den samlede ghetto-lovgivning helt må opgives. Det vil være et udfald, som kan give staten uoverskuelige problemer. Hvor den ender, får vi et første fingerpeg om, når den førnævnte indstilling kommer.
En mere fyldig omtale kan læses her:
Man kan (gratis) abonnere på Almen Modstand Informerer ved at skrive til: