Henrik Stougaard, Jesper Mobeck og Per Kristensen
Med beslutningen om at gå med Radikale og SF imod et forslag om at tilbageføre den såkaldte ’koblingsprocent’ til tiden før VLAK-regeringen, har Enhedslisten vovet sig ud på et skråplan! Vores forhandlere har købt og siger selv at 76% er ok, idet det ikke gavner folkeskolen at forringe privatskolerne, hvilket er helt modsat tidligere udmeldinger. Det afvises, at der er tale om en kovending, idet Jacob Sølvhøj understreger at ’man har en forhåbning om’ at folkeskolen får et økonomisk løft.
Vi undrer os dels over den begejstring Skipper og Sølvhøj udtrykte over at havde fået socialdemokraterne til at droppe deres forslag, der ville have sikret folkeskolen 300 mill. kr. og dels over rækkefølgen? Privatskolerne beholder de 76% i tilskud pr. elev og til folkeskolen er der kun forhåbninger!
Folkeskolen er under pres, idet besparelser har fjernet 18% af lærerne medens elevtallet kun er gået 8% ned! PISA undersøgelserne, der tidligere var et mål for folkeskoleelevernes uddannelsesniveau, er nu erklæret for ubrugelig, idet undersøgelsen laves for de 15’årige, hvor kun 60% heraf går i folkeskolen, medens de 40% går i friskoler eller efterskoler. Er folkeskolen ’folkets’ skole?
Med Enhedslistens fravalg af den tidligere politiske linje, bevæger vi os over i en misforstået ’demokratisk’ og ’humanistisk’ retning, der tilsiger at ’det frie valg’ må fremmes; hvilket passer borgerlige synspunkter som her repræsenteres af SF og Radikale! Der sker imidlertid det modsatte: Alle der kan forlader den synkende skude! Hvem sidder tilbage i klassen? De nederste sociale lag og eleverne med diagnoserne! Hvor er de private skolers sociale ansvar? Hvad bliver der af vores fælles dannelse? Den eneste socialistiske vej ville være at afskaffe private skoletilbud, der i dag betjener op mod 20% af alle elever, hvilket svækker sammenhængskraften i vores samfund, og det er hverken en demokratisk eller en humanistisk udvikling!
Kommentar til “På en skråplan”
Det er nu ikke korrekt folkeskolen “kun får forhåbninger”, som Henrik, Jesper og Per skriver. I finansloven får folkeskolen i 2020 275 mio. kr. ekstra ud over kommunernes budgetter. Beløbet stiger til mere end 800 mio. kr. pr. år i 2023.
Kære Pia Boisen
Du har ganske ret: 275 mill. er også en slags penge, men HVIS vi havde haft modet til at støtte socialdemokraternes forslag havde folkeskolen straks fået 300 mill. yderligere! Dertil går du lidt glip af den egentlige pointe i de vi skriver, men det kunne jo have været undgået, hvis vi havde undladt ironien over det mindre beløb! Vores pointe er imidlertid en helt anden, nemlig:
“Med Enhedslistens fravalg af den tidligere politiske linje, bevæger vi os over i en misforstået ’demokratisk’ og ’humanistisk’ retning, der tilsiger at ’det frie valg’ må fremmes; hvilket passer borgerlige synspunkter som her repræsenteres af SF og Radikale! Der sker imidlertid det modsatte: Alle der kan forlader den synkende skude! Hvem sidder tilbage i klassen? De nederste sociale lag og eleverne med diagnoserne! Hvor er de private skolers sociale ansvar? Hvad bliver der af vores fælles dannelse? Den eneste socialistiske vej ville være at afskaffe private skoletilbud, der i dag betjener op mod 20% af alle elever, hvilket svækker sammenhængskraften i vores samfund, og det er hverken en demokratisk eller en humanistisk udvikling!”
K hilsen Per K Roskilde