På vej mod en sundhedsreform

Med tre modeller og seks anbefalinger lagde sundhedsstrukturkommissionen op til at pille det eksisterende sundhedsvæsen fra hinanden og fordele opgaverne på nye måder. Nu har forslagene været i høring hen over sommeren. Svarene tyder ikke på stor begejstring for modellerne. Mens de seks anbefalinger har større tilslutning. Især dem der handler om de alment praktiserende læger. Model 1 med 8-10 nye omsorgs- og sundhedsregioner og model 2 (Løkke-modellen) med et statsligt styret sundhedsvæsen uden demokratisk indflydelse har ikke mange fortalere. Mens nogle kan se fordele ved model 3, fordi den ligner det, vi har i dag. Måske med 3 i stedet for 5 regioner.

Regionerne vil have flere opgaver

Danske Regioner foreslår en model 4, hvor ansvar og økonomi for sundhedsindsatserne samles i én lovgivning under én myndighed med folkevalgt ledelse. Det vil sige de fem eksisterende regioner, som får ansvar og budget for hele sundhedsvæsenet, ikke bare sygehusene, men også mange af de opgaver, som i dag klares af kommunerne, fx rehabilitering, midlertidige pladser, akutpladser og dele af den kommunale sygepleje. Plejehjem, personlig pleje og praktisk hjælp bliver i kommunerne.

Kommunerne vil beholde opgaverne

Kommunerne vil beholde de opgaver, de har i dag som aktør i det nære sundhedsvæsen. KL har i sit høringssvar et forslag til en sundhedsstruktur, som styrker de eksisterende sundhedsklynger, hvor kommune, almen praksis og sygehuse arbejder sammen. De ønsker forpligtende samarbejde mellem kommunerne om store opgaver. KL ønsker en stærk national styring – fx en national sundhedsplan, nationale standarder, national plan for digitalisering – som ramme for udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Almen praksis skal udvikles for at understøtte sundhed i det nære og ikke primært være en aflastning af hospitalerne, hedder det i KLs høringssvar. KL ønsker regioner, som kan sikre behandlingstilbud i hele landet. Men ikke flere af dem.

Anbefalingerne er afgørende

Sundhedsstrukturkommissionen lægger vægt på, at uanset model skal de seks anbefalinger følges. Især de anbefalinger der angår de praktiserende læger har vakt opmærksomhed. De går ud på, at der skal uddannes flere læger (5000) med speciale i almen medicin, der skal flyttes flere penge til almen praksis, den geografiske fordeling af lægerne skal ske nationalt, og lægernes opgaver skal fastlægges af en national myndighed (Sundhedsstyrelsen). Endelig skal lægerne honoreres efter, hvor syge og sårbare patienter, de har. De selvstændigt praktiserende læger skal suppleres af offentligt eller privat drevne klinikker med ansatte læger.

Hvad vil lægerne og sygeplejerskerne?

Danske Regioner, som i dag forhandler med de praktiserende læger, er enig i anbefalingerne, mens KL gerne vil overtage forhandlingerne med PLO (de praktiserende lægers organisation). Det ser PLO gerne, men er ellers stort set enig i de øvrige anbefalinger. Lægeforeningen er åben over for at flytte en del af de kommunale sundhedsopgaver sammen med de øvrige sundhedsopgaver under én organisation (de nævner ikke hvilken). Ligesom de ser det som en mulighed at flytte sygdomsforebyggelse fra kommunerne ind i det behandlende led med det formål at styrke forebyggelsen. Både lægerne, kommunerne, sygeplejerskerne og en række organisationer efterlyser mere fokus på forebyggelse.

Kædeansvar – ingen må slippe borgeren

Den manglende sammenhæng i forløbet for de borgere, der har brug for både egen læge, sygehus og kommunal pleje, fylder i mange høringssvar. Flere bruger begrebet ”kædeansvar”. Sygeplejerskerne (DSR) mener, at det kan styrke kædeansvaret at samle det kommunale ældre- og sundhedsområde med sygehusområdet. Men påpeger, at det ikke må gå ud over de nuværende kommunale sygeplejeopgaver og forebyggelsen. Især advarer de imod at adskille akutsygepleje og hjemmesygepleje. Også Danske Patienter og Ældre Sagen har særligt fokus på sammenhængen mellem sundhedsvæsen og ældrepleje og vil have ansvaret for sundhedsydelser og ældrepleje samlet under én myndighed. Danske Patienter ønsker, at kædeansvaret også skal omfatte det specialiserede socialområde og socialpsykiatrien, og er positive over for at sammenlægge psykiatrien med det øvrige sundhedsvæsen. FOA ønsker et demokratisk styret sundhedsvæsen med udgangspunkt i et nærhedsprincip og at ansvar og overgange mellem sundhedsvæsenets enheder skal være tydeligere: Målet er kort og klart, at ”Ingen slipper borgeren, før den næste tager over”.

Hvad med det specialiserede socialområde?

Sundhedsstrukturkommissionen har ikke taget stilling til, hvor det specialiserede socialområde skal placeres efter en sundhedsreform. I dag har kommunerne de fleste opgaver på området, regionerne har kun bosteder og andre opgaver i det omfang, kommunerne vil betale for det. Danske Handicaporganisationer mener, at det specialiserede socialområde bør samles med sundhedsområdet under samme myndighed – og at de regionale sociale tilbud og specialundervisning skal blive i regionerne. Regionerne vil gerne overtage opgaverne på det højt specialiserede socialområde. Ligesom de gerne vil beholde de opgaver, som kommissionen heller ikke har taget stilling til, hvor skal placeres: Kollektiv trafik, miljø, klima og ungdomsuddannelser. Nu er det op til regeringen at forhandle sig frem til et forslag til en ny struktur for det samlede sundhedsvæsen – og placeringen af de øvrige opgaver. Måske kommer det i begyndelsen af september. Kort om de seks anbefalinger:

1. Der skal være flere alment praktiserende læger, og de skal fordeles nationalt.
2. Et nationalt ”Digital Sundhed Danmark” skal stå for de digitale løsninger.
3. En national sundhedsplan skal flytte ressourcer fra sygehusene ud i det nære sundhedsvæsen.
4. Psykiatrien skal integreres med det samlede sundhedsvæsen.
5. Styrkede nationale rammer for de praktiserende speciallæger.
6. Et ”reformsekretariat” skal følge implementeringen af de enkelte initiativer.

Sundhedsstrukturkommissionens rapport og høringssvarene kan læses på Indenrigs- og sundhedsministeriets hjemmeside: https://www.ism.dk/temaer/sundhedsstrukturkommissionen