Enhedslistens sundhedspolitiske udvalg afholdt i september sit halvårlige temamøde – denne gang med fokus på mental sundhed. Oplæg fra fire faglige kapaciteter belyste emnerne stress, funktionelle lidelser, børn og unges mistrivsel og psykiatriske tilstande.
Niels-Erik Aaes
Øgede præstationskrav i skolen, på arbejdspladser og i samfundet generelt danner baggrund for stigningen i forekomst af stress og mistrivsel. Omkostningerne for samfundet er enorme.
Stress er årsag til, at 2 procent af den danske arbejdsstyrke hver dag er sygemeldt, og hyppigheden er tredoblet de seneste 30 år. Samfundsmediciner Bo Netterstrøm skønner, at de årlige omkostninger til behandling, dagpenge og tabt produktion løber op i 20-40 mia. kr. Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund foreslog, at dette skøn blev kvalificeret bedst muligt, så partiet kan spille det ind i finanslovsforhandlingerne. En øget forebyggende indsats, f.eks. i form af forpligtende stresspolitikker på arbejdspladser, vil indlysende kunne betale sig, men sådan en indsats tæller typisk som en udgift i Finansministeriets regnemaskine!
Funktionelle lidelser
Presset på arbejdspladsen såvel som i privatlivet har også betydning i de sjældne tilfælde, hvor det psykiske og følelsesmæssige pres medfører, at kroppen stiger af, hvilket kan udmønte sig i uforklarlige, langvarige lammelser. Neuromediciner Peter Arlien Søborg fra Rigshospitalet berettede om succesfulde resultater med disse patienter. I behandlingen benytter man et tværfagligt team af fysioterapeuter, krisepsykologer, neurologer og evt. psykiatere. Anerkendelse af tilstanden fra både behandlingssystemet og fra patientens side samt fokus på patientens egne ressourcer er væsentlige forudsætninger for en vellykket behandling.
Folketinget har for nylig grebet ind i diagnosticeringen af denne type og lignende tilstande. Forsamlingen frarådede kraftigt den politiske indblanding i sådanne sundhedsfaglige spørgsmål. Det skønnes, at op imod 300.000 personer i Danmark årligt rammes af denne type lidelser i større eller mindre grad.
Pressede børn
Skolepsykolog Julie Kordovsky fra Enhedslistens psykolognetværk oprullede en række dramatiske fakta om børn og unges mistrivsel i de senere år. Hun slog fast, at årsagen ikke findes i børnene selv, men i de rammer og systemer, de lever deres liv i. Voksne svigter, institutionerne svigter, og det omgivende samfund svigter. Præstationskravene i daginstitutioner og skoler medfører, at børnene ikke ses som hele mennesker. En større og tidligere indsats i de ramte familier og for at styrke børnenes mestring af livet er nødvendige forebyggende tiltag. De pædagogisk-psykologiske rådgivninger (PPR) er velegnede hertil, men det er hele barnets kontekst, der skal ‘kvalitetssikres’.
Kommunerne presser psykiaterne
Psykiater Lennart Bjarking gennemgik de typiske psykiatriske diagnoser og deres brug. Ud over presset fra det stigende behandlingsbehov, mærker psykiaterne også presset fra kommunerne til hurtig afklaring og tilbagevenden til arbejdsmarkedet, som kan medføre forhastede konklusioner og diagnoser og dermed fejlbehandling. De stigende vanskeligheder med at få pension og forringede sociale ydelser belaster mange patienter – ikke mindst de yngre.
Det velbesøgte temamøde blev afsluttet med Peder Hvelplunds orientering om perspektiverne for samarbejdet med den nye socialdemokratiske regering, herunder Enhedslistens ønsker til finansloven og til de kommende års politik, blandt andet det forebyggende arbejde og bekæmpelsen af ulighed i sundhed.
En livlig debat blandt de mange fremmødte illustrerede problemerne og opfordrede til handling.
Et længere mødereferat kan ses på udvalgets hjemmeside: Sundhedspolitisk-udvalg.enhedslisten.dk.