Principper

Af:

Niels Erik Danielsen, Høng

I Enhedslisten har vi et godt princip. Vi går ind for den mindste forbedring og går imod den mindste forringelse. Det fungerer fint i Folketinget. Her er det muligt at være med i forhandlinger om et lovforslag og præge dette med vores synspunkter og så stemme imod når forslaget skal til afstemning i salen, hvis der er tale om forringelser. I kommunerne er det langt vanskeligere. I flere kommuner er det således i forhold til budgetforhandlingerne, at dersom man ikke er med i budgetforliget, så fjernes de forslag vi har præsenteret i forhandlingerne. Vi bliver således ofte i den sammenhæng kategoriseret som et nej-parti, der ikke kan få noget igennem. Hvis vi punktligt skal leve op til vores princip, så er det meget svært at være med i budgetforlig, fordi der er næsten altid forringelser i et budgetforlig. Djævlen (borgmesteren) er jo i detaljen, så hvis vi vil slås med hen, så må vi jo derned. Og i den sammenhæng er det muligt med politisk præcision at opnå resultater. Samtidig får man et godt kendskab til forholdene i sin kommune.