Psykiatri fortsat højt på vores dagsorden

Af:

Psykiske lidelser er folkesygdomme, og flere og flere lever med psykiske lidelser. Hver tredje kommer mindst én gang i deres liv i kontakt med psykiatrien. Men dette er ukendt for mange, fordi der er megen tabu omkring psykiske lidelser.

Enhedslistens sundhedspolitiske udvalg

Antallet af patienter i psykiatrien er fordoblet i de seneste 10 år, og stigningen har været stærkest i børne- og ungdomspsykiatrien. Bevillingerne har ikke fulgt med dette stigende behov, og der har længe været behov for udvikling af behandlingen og øget inddragelse af patienter og pårørende.  Derfor er der mange områder inden for behandlingen af mennesker med psykiske lidelser, der trænger til et ordentlig løft op til et tidssvarende niveau. Også selv om der de senere år er tilført penge til psykiatrien, senest 600 mio. kr. som følge af Enhedslistens pres ved finanslovs-forhandlingerne for 2020.

Det er også Enhedslistens fortjeneste, at der i forståelsespapiret mellem regeringen og støttepartierne indgår et tilsagn om, at regeringen vil invitere til forhandlinger med henblik på at indgå en aftale om en 10-års plan for psykiatrien. Den skal indeholde forpligtende mål om blandt andet at mindske antallet af genindlæggelser, nedbringe ventetiden og øge gennemsnitsalderen for borgere med psykisk sygdom.

– Der er tale om en udsat patientgruppe, som ikke hjælpes tilstrækkeligt, og som derfor er en kernesag for Enhedslisten som for socialister i almindelighed. Det handler om et basalt velfærdsområde, som ikke er prioriteret ordentligt, bl.a. fordi det betragtes som et ‘marginalt’ velfærdsområde, påpeger Pernille Skipper, der er nyudnævnt sundheds- og psykiatripolitisk ordfører for Enhedslisten.

De nødvendige indsatser
Hvor der er behov og hvor der bør sættes ind for en bedre psykiatri i fremtiden, var temaet for et virtuelt møde den 25. februar, hvor over 40 deltog. Mødet var arrangeret af Enhedslistens sundhedspolitiske udvalg og havde deltagelse af regionsrådsvalgte og af medlemmer af partiets lægenetværk og psykolognetværk.

Professor i psykiatri Merete Nordentoft lagde ud med at gennemgå stærke og svage sider ved dagens psykiatriske behandling. Hun pegede blandt andet på følgende påkrævede indsatser:

  • Forebyggelsen af psykiske lidelser skal udbygges, både for risikogrupper og grupper med mindre problemer samt forebyggelse ved tidlige sygdomsstadier og ved etableret sygdom.
  • Akutindsatsen bør nytænkes; alt for mange får ikke tilstrækkelig opfølgning, f.eks. i forhold til selvmordsrisiko, og der burde oprettes et landsdækkende akutberedskab med efterfølgende kontaktopfølgning;
  • Mens der hidtil har været meget fokus på at genoprette antallet af senge i psykiatrien, bør man se på muligheden for at bruge ressourcerne på at øge antallet af medarbejdere i den ambulante psykiatri og derigennem forebygge indlæggelser og genindlæggelser.
  • Behandlingen af psykisk syge misbrugere er meget fragmenteret. Hele behandlingen bør samles i regionsregi eller i særlige tilbud med specialteams tilknyttet.
  • De psykiatriske bosteder i kommunerne, som huser de sværest syge patienter, har ofte ringe fysiske rammer, dårlig normering og personale med utilstrækkelig uddannelse. Bostederne bør nytænkes og omstruktureres.

Politiske forhandlinger i efteråret
Merete Nordentoft foreslog, at der opstilles tilsvarende ambitioner for forebyggelse og behandling af psykiske sygdomme, som de, der gælder for kræftområdet. Det vil sige successive planer for udbygning, rækkende fra forebyggelse over kapacitet til bedste behandling, til opfølgning samt ikke mindst en større offensiv offentlighed om psykiske sygdomme.

På baggrund af den livlige debat i mødet konkluderede Pernille Skipper, at målet vil være at få sat nogle klare Enhedsliste-aftryk på planen og at sikre, at bredden i tilgangen fastholdes, dog med erkendelse af at planen ikke kan omfatte ‘det hele’.

Planlægningen er som meget andet forsinket af coronaen, og aktuelt arbejder Sundhedsstyrelsen på en status, der også skal være grundlag for regeringens udspil til plan. Politiske forhandlinger ventes først at gå i gang til efteråret.

– Der er på nuværende tidspunkt ingen meldinger om den økonomi, der kan bindes i planen, men den må forventes at blive begrænset. Så det bliver en ‘kamp’, hvor kompromiser må indgås, understregede Pernille Skipper i mødet.

Sundhedspolitisk udvalg har taget initiativ til nedsættelse af en baggrundsgruppe i Enhedsliste-regi, der kan være sparringspart for folketingsgruppen i den videre planlægning for psykiatri.