En gavebod. Sådan prøver regeringen at spinne finansloven. Men det er først og fremmest en gavebod for erhvervslivet, der får afgiftslempelser for dobbelt så mange penge, som der sættes af til klimaet.
Rune Lund, finansordfører
Det er nu, der skal handles, hvis vi skal afværge de truende klimaforandringer. Vi har kun få år til at afværge den temperaturstigning på to grader, der vil bringe klimaet ud af kontrol, medføre ekstreme vejrforhold, få havene til at stige i takt med at isen på polerne smelter, medføre udryddelse af tusindvis af arter og skabe millioner af klimaflygtninge.
Regeringen vil dog kun afsætte 200 mio. kr. om året til klima og 50 mio. kr. til at styrke naturen. Et latterligt lille beløb sammenlignet med, at regeringen vil nedsætte afgifter for erhvervslivet for 400 mio. kr. og bruge lidt over 1 mia. kr. i 2019 på de nye kampfly. Faktisk er det endnu mere jammerligt end det. For samtidig med at regeringen giver 50 mio. kr. til natur, så stopper eller beskæres bevillinger for over 140 mio. kr. Naturen går derfor decideret i minus på regeringens finanslov sammenlignet med 2018.
Varme hænder skal kridte skoene
Regeringen prøver at bilde befolkningen ind, at forslaget til finanslov deler milde gaver ud til velfærden. Og det er da også rigtigt, at der i forslaget til finanslov er en række projekter, der er gode, for eksempel yderligere midler til styrkelse af psykiatrien og flere midler til ældreplejen. Sandheden er dog, at når man ser det samlede billede, så kan de afsatte midler ikke følge med udgifterne til flere ældre, flere børn, stigende medicinpriser og stadigt flere opgaverne i den borgernære velfærd. Bliver forslaget til finanslov til virkelighed, så vil det betyde endnu mere stress for sygeplejerskerne, endnu mindre tid med hjemmehjælperen for den enkelte ældre og endnu mindre tid til nærvær med det enkelte barn i børnehaven.
Og det er slet ikke godt nok, at regeringen vil fortsætte nedskæringerne på uddannelse, undervisning og kultur på 800 mio. kr. om året helt frem til 2022. Flere uddannelsesinstitutioner er nu så pressede, at de risikerer at gå konkurs, længe før vi når 2022, hvis regeringen får lov til at fortsætte deres besparelser. Det vil være en katastrofe. Uddannelsesinstitutioner, studerende og undervisere er i dag hårdt pressede af de årlige besparelser, de har været underlagt siden 2016. Der er alt for få undervisningstimer på mange uddannelser, der er ikke penge til nye bøger, og undervisere bliver fyret. Det er den helt gale vej. Vi skal investere i uddannelser af højeste kvalitet til gavn får både studerende, undervisere og Danmark.
En anden kurs er mulig
Alt for mange bliver syge og nedslidte af arbejdet. Og det bliver stadig værre år for år. Alligevel vælger regeringen af spare på Arbejdstilsynet endnu en gang, selvom de menneskelige omkostninger ved de ca. 40.000 årlige arbejdsulykker er enorme, og selvom erhvervssygdomme hvert år koster samfundet og arbejdsgiverne tilsammen 80 mia. kr. Det er ærlig talt en syg tilgang at møde et stadig dårligere arbejdsmiljø med endnu flere besparelser.
Enhedslisten har vist, at det er muligt at gå andre veje end den, som regeringen foreslår. Enhedslistens folketingsgruppe præsenterede i april planen “100 dage med Enhedslisten”, der rummer 100 konkrete forslag til et mere bæredygtigt, demokratisk og retfærdigt Danmark. Fuldt finansieret. Lige fra opførsel af fem nye vindmølleparker, over forsøg med 30-timers arbejdsuge til en forhøjelse af u-landsbistanden med henblik på at nå op på én procent af BNI.
Forslagene viser tilsammen, at en ny politisk kurs for Danmark er mulig, hvis der er et politisk flertal, som ønsker det. Men det kræver åbenlyst en anden regering. Og en anden finanslov end den, som regeringen har lagt frem.