Retning: Børn skal både ses og høres

Børn er mennesker, som endnu ikke er voksne. Vi voksne mener som regel meget om børn, men børnene har også selv en stemme, hvis vi lader dem komme til orde. Så jeg spurgte mine egne børn, hvad de mener er vigtigt for børn.

Min datter på 10 svarede: Det vigtigste er, at der er nogen, der tager sig af én. At de holder af én, og at man føler sig elsket. Det er også vigtigt, at man kan gå i skole og lære noget – selvom det ikke altid er sjovt. Min søn på 12 tilføjede: også, at der ikke lægges pres på, at børn skal være på en bestemt måde ud fra ens køn, f.eks. at man skal spille fodbold som dreng eller kunne lide bestemte farver.

Deres svar peger på nogle helt grundlæggende ting i et godt børneliv: at have en tryg base, kærlige relationer til andre, muligheden for at udvikle sig og lære, og sidst, men ikke mindst, retten til at være dén, man er.

Som samfund har vi pligt til at hjælpe og sørge for alle børn, men det står ikke altid klart, hvordan vi bedst gør det. Nogle ting er åbenlyse: Børn får bedre mulighed for at udvikle sig og lære, hvis der er ressourcer nok til at tage sig af dem. Derfor skal vi have ordentlige normeringer i dagtilbud, en langt lavere klassekvotient og rimelig forberedelsestid. Vi skal også sænke arbejdstiden til 30 timer. Det vil bl.a. give familierne mere tid og overskud i hverdagen. Og så skal vi fortsat arbejde for ligestilling og imod kønsbestemte forventninger overalt i samfundet. Det vil være til gavn for alle.

Men hvad med de børn, der slet ikke kan komme i skole, og de familier som slet ikke fungerer? Hvad med de børn som oplever uoverensstemmelse mellem køn og krop? Her er samfundet nødt til at tage stilling til beslutninger, som er langt mere indgribende for det enkelte barn. Og det kan være svært. Vi skal respektere børns ret til have indflydelse på eget liv, men vi skal også tage det voksne ansvar for børn, som er i klemme. Det bliver aldrig en nem balance, men det kan gøres bedre end nu.

Og så skal regeringen naturligvis bringe børnene hjem fra de syriske fangelejre. For børn er børn, og de har ikke ansvar for de voksnes handlinger, men vi har ansvar for dem.

Lisbeth Torfing

Medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse