Rosa Luxemburg, som blev myrdet for 100 år siden, stod for et markant alternativ både til den socialdemokratiske opgivelse af socialismen og den leninistiske kommunismes opgør med demokratiet. Hun argumenterede og kæmpede hele sit liv for en socialisme, som blev skabt nede fra. For hende var demokrati og folkelig deltagelse en forudsætning for udvikling af socialismen. Det synspunkt er stadig aktuelt.
Per Clausen, medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse
Rosa havde fem afgørende pointer. For det første er det nødvendigt at fastholde et mål om et helt andet samfund end det kapitalistiske. Hun fastholdt, at det socialistiske mål måtte fastholdes, hvis Socialdemokratiet ikke bare skulle blive et borgerligt reformparti. Der skulle gøres grundlæggende op med et system, hvor produktionen tager udgangspunkt i ønsket om profit – ikke i opfyldelsen af menneskers behov, og et system, hvor de afgørende beslutninger omkring investeringer er overladt til det lille mindretal, som ejer produktionsmidlerne.
For det andet står denne langsigtede målsætning ikke i modsætning til kampen for konkrete forbedringer her og nu. Denne kamp er helt nødvendig for at forsvare arbejdernes livsvilkår, men kan også give erfaringer, som kan styrke kampen på længere sigt. Reform og revolution er i følge Rosa Luxemburg ikke hinandens modsætning, men hinandens forudsætning. I modsætning til Lenin opfattede Rosa Luxemburg derfor ikke reformismen, som noget fjendtligt, der blev påført arbejderklassen udefra, men som en blandt flere fejlslutninger i arbejderbevægelsen.
Socialisme og revolution nedefra
For det tredje opfattede hun kapitalismen som et økonomisk system, som er afhængig af hele tiden at vokse. Det betyder, at kapitalismen stræber efter at underlægge sige hele jordkloden og alle menneskelige relationer, sådan at der kan tjenes penge på alle og alt. Uanset om det fører til natur- og miljøødelæggelse, øger uligheden dramatisk og underlægger vigtige velfærdsydelser markedskræfterne.
For de fjerde mente hun ikke, at strejker, politiske aktioner og revolutioner opstod, fordi partier eller fagforeninger besluttede, at disse skulle sættes i værk. Forudsætningen for disse var, at der i befolkningen var et ønske om oprør og forandring samt vilje til handling. Selvfølgelig kan (og skal) partier og fagforeninger organisere og inspirere, men i sidste instans afhænger mobiliseringen af forhold, som organisationerne ikke er herre over.
Mordet banede vejen for nazismen
For det femte var hun urokkelig i sit forsvar for demokratiet både samfundet og i
partiet. For Rosa Luxemburg var det umuligt at skille socialismen og demokratiet. Socialismen voksede op nedefra og kunne ikke indføres oven fra og ned. Frie valg, ytrings- og mødefrihed var for hende forudsætningerne for udviklingen af socialismen, og derfor var hendes kritik af bolsjevikkernes angreb på disse klar og præcis – også selv om hun støttede den russiske revolution.
Mordet på Rosa Luxemburg (og Karl Liebknecht) var med til at skabe forudsætningerne for den dybtgående splittelse i den tyske arbejderbevægelse, som svækkede kampen mod nazismen. Særligt skæbnesvangert var det, at ledelsen i det tyske socialdemokrati allierede sig med den højrefløj, som senere bragte Hitler til magten, i deres bestræbelser på at undertrykke venstrefløjen i den tyske revolution.