Enhedslisten sejrede og fik sit krav om 70 procent CO2-reduktion i 2030 med i regeringens forståelsespapir. Nu skal målet følges op af handlinger, der kan sikre grøn omstilling på en socialt bæredygtig måde. Det gælder i høj grad også transportsektoren.
Lars Hedegaard, transportpolitisk rådgiver
Et mål uden handlinger er ligegyldigt. Derfor bliver det næste års tid afgørende for, om Danmark når sine reduktionsmål. Enhedslisten vil slås for det fra sag til sag, når vi skal forhandle om ny klimalov, en klimahandlingsplan og en infrastrukturplan.
En hovedudfordring er at reducere CO2-udledningerne fra transportsektoren. Sektoren stod i 1990 for godt 17 procent af udledningerne i Danmark, og frem til 2030 vil tallet ifølge Energistyrelsens basisfremskrivning stige til 34 procent. I så fald kommer transporten til at stå for den allerstørste andel af udledningen. Det skyldes både, at der fortsat er vækst i trafikken og antal biler, mens andelen af elbiler forbliver under 10 procent. Hvis det ikke ændres, når vi ikke i mål med omstillingen.
Grøn omstilling, der giver mere lighed
Enhedslistens udgangspunkt er vores klimaplan, som blev lanceret i foråret. Omdrejningspunktet for planen er, at den grønne omstilling skal leve op til Parisaftalens mål om en maksimal temperaturstigning på 1,5 grader. Samtidig skal omstillingen være socialt retfærdig.
Klimaplanen arbejder både med nye og øgede afgifter, men også med tilskud – pisk og gulerod. Når afgifter sættes op, øger det uligheden, da afgifter, som ikke er indkomstafhængige, rammer lavindkomstgrupper hårdest. Det er afgørende for Enhedslisten, at almindelige mennesker med lav- og mellemindkomster ikke ender med regningen for den grønne omstilling. Dette sikrer vi primært ved at føre en del af de hævede og nye afgifter tilbage i lommerne på folk ved at forhøje den grønne check. På transportområdet gælder det for de øgede brændstofafgifter og passagerafgifterne på flyrejser.
Denne måde at gøre planen social retfærdig på betyder reelt, at planen ikke alene sikrer grøn omstilling, men også er med til at omfordele fra mennesker med de højeste indkomster til dem med de laveste indkomster. Den skaber mere lighed.
Progressive flyafgifter
Lige nu har kun fire EU-lande ingen afgifter på flyrejser: Cypern, Malta, Irland og Danmark. I Enhedslistens klimaplan foreslår vi også at indføre afgift på flyrejser. Afgiften skal være afhængig af, hvor langt der rejses, ligesom i f.eks. Sverige og England. Men derudover vil Enhedslisten også lade afgiften afhænge af, hvor hyppigt der rejses: Jo flere flyrejser inden for et år, desto højere afgift.
Som tidligere nævnt vil de penge, der kommer ind med afgiften, blive ført tilbage til lav- og mellemindkomstgrupperne via den grønne check. Ved at tage højde for flypassagerernes rejsemønstre bliver flyafgiften endnu mere socialt retfærdig. Der er ikke lavet mange undersøgelser, som kobler en borgers indkomstniveau med antal årlige flyrejser, men en ældre dansk undersøgelse viser en klar sammenhæng: Dem med de laveste indkomster flyer i gennemsnit mindst. Hvis undersøgelsen fremskrives med antallet af rejser, der foretages i dag, viser den, at mennesker med årsindkomster på under 300.000 kr. rejser mindre en én gang årligt med fly. Enhedslisten foreslår flyafgifter på 50-250 kr. årligt per billet, alt efter hvor langt der flyves. For mennesker, der flyver seks ture årligt, stiger udgiften til 755-3.125 kr. Det betyder, at de rigeste – som er de mest rejsende – vil lægge langt flest penge i kassen. Penge, som føres tilbage med den grønne check og dermed bidrager til økonomisk omfordeling.
Hvis vi går ud fra, at der kan hentes tre mia. kr. ind om året via flyafgifter, så skal de fordeles på alle, der er berettiget til den grønne check: borgere, der tjener mindre end 450.000 kr. om året. Selv hvis 4,5 mio. danskere kunne få den grønne check, ville hver dansker få 670 kr. alene fra flyafgifterne. Sagt med andre ord: Man kunne flyve to gange årligt til Thailand og stadig ende med et overskud på 120 kr.
Elbilerne kommer
Det er nok uundgåeligt, at transport i fremtiden primært kommer til at køre på el. Lige nu ligger den fremtid bare for langt væk, hvis vi ser på fremskrivningerne for personbiltransporten.
I dag er andelen af biler, der kører på el, omtrent to procent, og som tidligere nævnt vil andelen stadig være under 10 procent i 2030. Det er alt for lidt, hvis vi skal nå Danmarks reduktionsmål for CO2-udledningerne. Selvfølgelig er det optimalt at reducere antallet af personbiler – derfor er der også i klimaplanen forslag om at hæve afgiften på fossile brændstoffer og investere 40 mia. i den kollektive trafik. Men det er nødvendigt at sikre, at de biler, der trods alt forbliver på vejene, bliver grønne.
Det er vigtigt at sikre det på en måde, så ikke kun de rigeste får muligheden for at køre i de grønnere biler. Vores bud på en socialt retfærdig omstilling af bilerne er et kontant tilskud på op til 100.000 kr. ved køb af en elbil frem til 2025. Det betyder, at elbilernes priser kommer på niveau med eller bliver billigere end tilsvarende fossilbiler. Samtidig sikrer det, at der hurtigere bliver lagt grunden til et brugtvognsmarked for elbiler.
Enhedslisten lavede i forbindelsen med klimaplanen en række beregninger for, hvad planen betyder for helt almindelige mennesker, hvis de investerer i en elbil sammenlignet med en ny fossilbil. De beregninger viste tydeligt, at når både grøn check, tilskud til elbilen og billigere kollektiv transport blev medregnet, så kan det for langt de fleste betale sig at skifte til elbil. Også for dem med de lave indkomster.