Samling og splittelse i en coronatid

Af:

Det globaliserede samfund gav ideelle betingelser for spredningen af coronavirus. Tilbage står en verden, der vakler mellem venstrefløjens budskaber om fællesskab og fælleseje, og højrefløjens ønske om yderligere magtkoncentration.

Mikael Hertoft, Rød+Grøn

Kinas hurtige og meget konsekvente (for ikke at sige autoritære) nedlukning af Wuhan, hvor sygdommen startede, har inspireret på det meste af kloden. De omfattende nedlukninger (ikke mindst af landegrænser) har betydet, at verden er blevet mindre global. Mange mennesker langt uden for venstrefløjens rammer er begyndt at tænke på, at hvert enkelt land og område skal sikre, at det har en produktion af bl.a. hospitalsudstyr og vacciner.

Fattigdom fører til spredning
I USA har det individuelle sundhedssystem givet kollektive problemer. Mange af dem, der ikke har nogen sundhedsforsikring har ikke råd til at blive undersøgt eller indlagt. Det har medført, at folk kan blive smittebærere uden at vide det og derved være med til at sprede sygdommen.

Samtidig er USA’s arbejdsløshed i hastig vækst, og økonomien styrtdykker.

Det er et paradoks, at mens Bernie Sanders har været nødt til at trække sig som kandidat til præsidentposten, så er hans program om gratis sundhed for alle og sikring af arbejdspladser mere aktuelt end nogensinde før.

I mange asiatiske lande er migrantarbejdere i en særlig klemme. I fattige lande som Indien arbejder, bor og spiser migranterne ofte det samme sted, og når arbejdet lukker, har de intet sted at være. Den 24. marts lukkede Indien ned for arbejdspladser og transport. Det førte til, at mindst 600.000 mennesker begyndte at gå hjem – selvom hjem kunne være hundredvis af kilometer væk. Det førte faktisk til øget spredning af smitten fra travle bycentre til landdistrikter og yderområder. Regeringen besluttede derfor at sætte disse folk i karantæne og indlogerede dem i improviserede centre som skoler, hvor smitten havde gode vilkår.

Pisk og ansigtsgenkendelse
Sydafrika har indført udgangsforbud og gennemfører det bl.a. ved, at politiet slår løs på folk med den berygtede sjambok – en lang pisk, som ellers blev forbudt, da apartheidstyret faldt.

I Frankrig er der også udgangsforbud, og før du må gå ud, skal du udfylde og bære en seddel med årsagen til, at du er i det offentlige rum. Politiet kontrollerer mange og har udstedt i hundredtusindvis af bøder.

I Moskva eksperimenterer myndighederne med elektronisk kontrol af, om udgangsforbuddet bliver overtrådt. Det omfatter ansigtsgenkendelse på overvågningskameraer, som senere kan bruges i andre situationer.

Sverige har valgt at lukke landet mindre ned end Danmark. Det har ført til, at der er mere end dobbelt så mange døde af coronavirus i Sverige som i Danmark, målt i forhold til indbyggertallet.

Skaber splittelse i EU
For EU er coronakrisen ”make it or break it”. Foreløbig har EU ikke vist den store handlekraft.

Spanien og Italien er de EU-lande, som er ramt hårdest af coronavirus. Deres sundhedssystemer er på kanten af sammenbrud, og begge lande er stærkt gældsatte. EU har vedtaget en hjælpepakke, der giver dem lov til at låne penge til sundhedsvæsenet – delvist uden at være underkastet normale restriktioner om ”reformer”, som ødelægger samfundet. Det blev EU’s finansministre enige om – men der er stadig meget tilbage, som de er uenige om.

De sydeuropæiske lande ønsker, at EU begynder at udstede Eurobonds – obligationer, som EU udbyder på baggrund af den samlede økonomi og hæfter for i fællesskab. De nordeuropæiske lande anført af Holland er kategorisk imod dette. De frygter at skulle betale en gæld, de ikke selv har haft brug for at stifte. Den europæiske venstrefløj er splittet på spørgsmålet Eurobonds. Diskussionen fortsætter på et møde for regeringscheferne i EU, der ligger efter Rød+Grøns deadline.

Klimavenlig virus
Den hastige nedlukning af produktion, fly og anden transport er uden tvivl godt for klima og miljø. Luftforureningen er aftaget kraftigt i Verdens storbyer, ikke mindst i USA og Kina. Det er ikke utænkeligt, at der er blevet reddet flere mennesker fra luftforurening, end der er døde af coronavirus.

En kortvarig opbremsning af forbruget af fossile brændstoffer vil ikke redde klimaet. Men coronakrisen kan blive et eksempel til efterfølgelse på klimaområdet. Hvis menneskeheden kan lukke så meget ned og skifte så meget adfærd pga. en virus, som de fleste trods alt kommer sig over, hvorfor skulle vi så ikke kunne gøre det for at stoppe klimaforandringerne?

Nogle drømmer om, at coronakrisen i det hele taget vil føre til et mere fælles system. Under alle omstændigheder har mange stater vist handlekraft, mens det lovpriste ”private erhvervsliv” er snylter på situationen, hvis det ikke ligefrem kollapser.

Det er imidlertid også rigtigt, at samfundene næsten overalt har reageret usædvanligt autoritært – med undtagelseslove magtbeføjelser, som måske nok kan være rimelige i situationen, men hvor man kan tvivle meget på, at verdens regeringer uden videre vil droppe den øgede magt.

Venstrefløjens budskaber styrket
Verdensøkonomien vil blive ramt hårdt ramt af pandemien, og en global recession lurer om hjørnet. Vi har allerede set stærkt stigende arbejdsløshed. Værst ramt er dem med prekære job, som ofte er afhængig af løbende omsætning.

Økonomien rammes ujævnt fra branche til branche og fra land til land. Turistindustrien er et ekstremt tilfælde, der nu står næsten stille, mens landbruget mange steder mangler migrantarbejdere, Enkelte brancher, bl.a. inden for teknologi og overvågning, boomer.

Også i denne krise vil mange svage kapitalister gå nedenom og hjem eller blive opkøbt af stærke. Således vil coronakrisen føre til øget kapitalkoncentration. For mange stater er den eneste mulighed gældsætning.

Samtidig har coronakrisen styrket en række af venstrefløjens budskaber: Det er nødvendigt med en velfungerende velfærdsstat. Nødvendigt med selvforsyning og alsidig produktion, ikke mindst på sundhedsområdet (tænk bare på den ulykkelige privatisering af seruminstituttet). Mens vi har været isoleret, er tanken om fællesskab således blevet styrket.

Desværre er der også en tendens til autoritære løsninger, såsom øget overvågning og nødretslove, der kan leve videre efter krisen. Kombinationen af øget kapitalkoncentration og autoritære løsninger er ekstremt farlig – og vil stå i modsætning til styrkelsen af venstrefløjens argumenter.