At SF slog Socialdemokratiet, og Enhedslisten slog Liberal Alliance er valgets klare tale. Enhedslisten fik 7 pct. af stemmerne ved Europaparlamentsvalget. Resultatet kan anses som OK, selvom det ligger i underkanten af tidens meningsmålinger, men det er klart bedre end sidste folketingsvalgs resultat på 5,2 pct.
Enhedslisten havde en fremgang på 1,5 procentpoint set i forhold til sidste Europaparlamentsvalg i 2019, men taber terræn mange steder uden for de større byområder. I Sydjylland og Vestjylland har vi en samlet tilbagegang på henholdsvis 0,4 og 0,1 procentpoint.
Vi så samme tendens ved folketingsvalget og sidste kommunalvalg. Det stiller spørgsmålet: Hvordan får vi denne blødning stoppet? Hvordan får vi styrket arbejdet i og i forhold til de områder, hvor vi står politisk og organisatorisk svagest? – Bornholm er en af de klare undtagelser fra reglen om tilbagegang i udkanten med en Ø-stemmeandel ved EU-valget på lige godt landsgennemsnittet. Hvad kan bornholmerne bidrage med af erfaringer?
Folkebevægelsen
Især kritikkere af Enhedslistens aktuelle politiske linje lægger Folkebevægelsens stemmer til resultatet i 2019 og kan på den måde skildre valgresultatet i 2024 som et udtryk for tilbagegang.
Spørgsmålet er, om de, der tidligere stemte på Folkebevægelsen (3,7 pct.), kan anses som automatiske Enhedslistestemmer? – Det er tvivlsomt.
Forklaringen på, at Folkebevægelsens vælgere ikke stemmer på Enhedslisten denne gang, er derefter bl.a., at en udtræden af EU ikke er et aktuelt krav fra Enhedslistens side og fravær af EU-kritik.
Dokumentationen for synspunktet er faldet i valgdeltagelsen og væksten i blanke stemmer. Valgdeltagelsen ved sidste EU-parlamentsvalg var rekordhøj. Ved dette valg var den historisk set på ingen måde lav. Væksten i antal blanke stemmer set i forhold til sidste valg var på 20.000 svarende til 0,8 procentpoint af de afgivne stemmer, altså godt 20 pct. af Folkebevægelsens stemmer.
Det sidste spørgsmål er, om det er givet, at alle de 20.000 sidste gang stemte på Folkebevægelsen?
Ikke mindst ghettoerne sikrer fremgangen
Enhedslistens fremgang blev især sikret af de større byområder og ikke mindst København med 16,8 pct. til Ø og Københavns omegn med 8,1. pct. – og her er det ikke mindst omegnen mod vest – som er med til at sikre mandatet.
På flere valgsteder blev Enhedslisten det største parti. Topscoren var Tingbjerg i Husum med 44 pct. af stemmerne, der klart distancerer Blågård på Nørrebro med 32 pct. Går vi uden for Københavns Kommune, er der afstemningsstedet ved Gellerup (Århus) med 30 pct. til Ø og Vollsmose (Odense) med 23 pct. Der er endvidere afstemningssteder i Brøndbystrand og Ishøj på Københavns Vestegn, hvor Ø runder de 20 pct.
Der er ingen tvivl om, at områder med såkaldte ghettoer har sikret Enhedslisten fremgang. En tese kan være en Palæstina-effekt. En Palæstina-effekt holder sikkert ikke til næste valg. Men vi har jo også andre dele af vores politik, der kan fastholde disse områder som gode bastioner. Den største udfordring er dog at få stemmeprocenten op i disse områder.
Analyser
Der er adskillige analyser af valgresultatet. Se bl.a. Per Clausens i denne udgave af Rød + Grøn og Kenneth Haar: “Fut! Fut! Toget kører mod højre” i net-magasinet: Solidaritet. Fut! Fut!! Toget kører mod højre | Solidaritet