Shippingcontainerens sidste rejser

Af:

Standardiseringen af shippingcontainere ændrede vores produktionsmåder og fik global transport til at eksplodere. Men udviklingen er ved at vende.

Sarah Glerup, Rød+Grøn

Nogle gange kan teknologi ændre et helt verdensbillede. Det er den klassiske 20 fods container et eksempel på.

– Den standardiserede 20 fods container dukkede op i USA sidst i 60’erne og spredte sig hurtigt til hele verden. Allerede i 1994 blev 90 procent af alle varer transporteret med containerne. Containeren er måske vigtigere for globaliseringen end noget andet, mener Rune Møller Stahl, der er postdoc international politisk økonomi.

Fra arbejdsintens til billig transport

Tidligere lossede man skibe efter princippet om “bulk goods”: bananer i banankasser i stakke, korn i korncontainere, møbler båret om bord enkelvist. Det var arbejdsintenst og dyrt.- Nu kan man i stedet sende et skib fra Kina til Rotterdam med 12 containere fyldt med iPads, 17 containere med sko, 300 containere med revl og krat. Containere kan komme direkte på godstog eller lastbiler, når de er i land. Samtidig bliver virksomhederne mindre afhængige af de havnearbejdere, der typisk har været enormt velorganiserede, fortæller Rune.- Resultatet er effekt, billig massetransport. Og når det pludselig kun koster en dollar at flytte et fjernsyn fra Kina til Europa, bliver det attraktivt for virksomheder at udflytte deres produktioner.

Multinationale uldjyder

Selvfølgelig har man altid eksporteret varer, men containerne har gjort det profitabelt for virksomheder at lade selve produktionskæderne gå på tværs af kontinenter.- Før ville et dansk firma producere i Danmark. I dag produceres nogle dele af samme produkt i Kina, andre i Ungarn. For containerne har gjort transporten af delkomponenterne billig, påpeger Rune.- Apple er et godt eksempel: De er et amerikansk firma, men deres penge står i Irland eller Cayman Islands, deres design laves i Californien, deres telefoner bygges i Kina. Så hvor kommer en iPhone egentlig fra?! Disse multinationale produktionskæder giver meget, meget mere transport.

Som dansk eksempel på, hvordan containeren ændrede produktionen, nævner Rune den midtjyske tekstilindustri.- Det var en kæmpeindustri med kolossalt mange danske syersker. Deraf udtrykket “uldjyder”. Vi har stadig industrien med firmaer som Bestseller i spidsen, men de producerer ikke længere i Danmark. Man beholder typisk design og udvikling lokalt, men allerede i 90’erne var alle Bestsellers industrielle arbejdspladser udflyttet.

Globaliseringstrenden vender

Rune mener dog, at tendensen er ved at vende.- Vi ser allerede en delvis afmatning, som forstærkes af handelskrigen mellem USA og Kina. Samtidig stiger lønningerne i Kina hurtigere end i Vesten, så kinesisk arbejdskraft bliver ikke ved med at være så forholdsvist billig. Oveni kommer klimaspørgsmålet, hvor shippingindustrien er en kæmpe synder, man ikke kan ignorere.

Mange spår faktisk om tilbageflytning af produktion, og her kan automatisering måske give Danmark en fordel.

– Dem, der reelt er truet af automatiseringen, er arbejderklassen i Kina. For med automatisering vil det måske bedre betale sig at producere hjemme i Danmark.

Et tegn på, at Rune har ret, er Mærsks langvarige krise. De har fusioneret flere gange, for der er plads til færre og færre shippingselskaber på markedet. De gyldne containerdage er ved at være forbi.