Regeringen har sammen med Københavns Kommune planer om at bygge en kunstig ø ud for Refshaleøen i København. Øen skal huse en helt ny bydel, som får navnet Lynetteholmen. Hvad mener Enhedslisten egentlig om det? Rød+Grøn har spurgt to videnspersoner i partiet.
Eva Hyllegaard, Rød+Grøn
Planen er, at den nye bydel står færdig i 2070. Her skal bo 35.000 mennesker, og 35.000 arbejdspladser skal etableres på øen. En fjerdedel af boligerne vil være almene boliger, da det er et krav ved nybyggeri i København.
Bilisme skal betale projektet
Zenia Nørregaard, der er Enhedslistens 1. suppleant til borgerrepræsentationen i København forklarer, at vi her ser positivt på Lynetteholmen:
– Lynetteholmen skal bl.a. være med til at klima- og kystsikre København. Og gode boliger, der er til at betale, er positivt. Desuden afhjælper projektet et problem med jorddeponi, som vi har i og omkring København, forklarer hun og uddyber:
– Men der er også en del men’er. Vi er bekymrede for finansieringsmodellen. Vi finder det naivt at tro, at projektet “hviler i sig selv”. Finansieringen fra parkering og bilisme, ser vi ikke heller ikke positivt på. Derudover er vi meget opmærksomme på, hvordan projektet påvirker vandmiljøet omkring København.
Karl Vogt-Nielsen er tidligere miljøpolitisk rådgiver i Enhedslisten og har fulgt byudviklingen i København siden 90’erne. Han mener, at det største problem, vi har med byudvikling i København, er, at det primært foregår i regi af det totalt lukkede selskab By & Havn.
– Dets opgave er at sælge de arealer, det har fået foræret af det offentlige, til størst mulig pris for at finansiere metro og nu også havnetunnel. Derfor bygges der efter profit og ikke efter behov, påpeger han og fortsætter:
– Vi kan ikke få billige boliger i København, når grundene skal finansiere infrastrukturprojekter. Med Lynetteholmen fordobles det areal, som By & Havn skal byudvikle, og det vil binde byudviklingen 70 år frem, forudser han.
Det skal gøres rigtigt – og grønt
Karl Vogt-Nielsen mener, at Enhedslisten politisk kan benytte anledningen til at pege på, at en ny byudvikling er mulig.
– Hvis de mange opfyldninger i vandet i stedet beholdes i kommunalt regi, og vi dropper den foreslåede havnetunnel og metro, så får vi nye kommunale arealer, som i princippet kan bebygges med 100 procent almene boliger og sælges billigt til almene selskaber. Når By & Havn får arealerne, kan vi kun kræve 25 procent alment byggeri, og profitkravet betyder almene boliger i den dyre og kvalitetsringe ende, mener han.
Ifølge Karl Vogt-Nielsen tager planerne for Lynetteholmen afsæt i den fejlagtige præmis, at rigtig mange gerne vil flytte til København:
– De sidste tre år er det gået den anden vej. Og når byen vokser, skyldes det primært mange nye babyer. Derfor er boligbehovet ikke dyre ejerlejligheder, men ungdomsboliger, ældreboliger og billige familieboliger.
Zenia Nørregaard ser også nogle knaster, der skal fjernes, før Enhedslisten kan støtte Lynetteholmen.
– Projektets økonomi skal efterses. Hvor afhængig er man af, at arealudviklingsselskabet kan tjene penge på parkering, og hvad med faldende priser og højere renter? Desuden ønsker vi ikke, at en havnetunnel indgår “som en del af pakken”. Den del skal ud! Vi vil hellere bruge pladsen på rekreative områder fremfor parkeringshuse og brede boulevarder. Hvis vi skal skabe en ny ø, så skal vi gøre det rigtigt – og vi skal gøre det grønt.