I de seneste 50 år er produktionen af plastik steget fra 15 millioner ton til 311 millioner ton årligt. Fortvivlende meget ender i naturen, hvor det forurener og dræber dyr. Rød+Grøn dykker ned i plastiksumpen.
Simon Halskov, Rød+Grøn
Forestil dig en skraldebil fyldt med plastik, der tømmes i havet – hvert eneste minut. Så meget plastikaffald hælder menneskeheden i oceanerne i øjeblikket, og det går desværre den forkerte vej. Fortsætter plastikforureningen med at stige i det nuværende tempo, vil der om ti år blive tømt to skraldebiler i minuttet – og fire skraldebiler i 2050.
Affaldsøen i Stillehavet
I den nordlige del af Stillehavet har der efterhånden samlet sig en gigantisk mængde plastikaffald. Affaldsøen i Stillehavet (også kaldet ”The Great Pacific Garbage Patch”) dækker et areal, der svarer til tre gange Frankrigs størrelse. Sidste år blev det vurderet, at affaldsøen rummer 79.000 ton plastikaffald, udgjort af omkring 1.800.000.000.000 stykker (1,8 billioner).
Cirka 95 procent af det affald, der ender i havet, kommer fra ti af klodens store floder. Otte af floderne er i Asien, mens de sidste to er i Afrika. Floder, som flere hundrede millioner mennesker bor langs.
Det meste af den plastik, der svømmer rundt i oceanerne, bliver af vandet og sollyset nedbrudt til mikroplast i konfetti-størrelse eller mindre.
Mikroplast er over det hele
Havstrømmene transporterer mikroplasten rundt og findes nu stort set overalt i verdenshavene, afslører vandprøver fra hele kloden. Fisk og havets andre beboere forveksler ofte de små plastikstykker med mad, og hvis de spiser dem, kan de gøre stor skade og i værste fald dræbe dyret. Hvert år dør én million fugle og 100.000 havpattedyr på grund af plastikforurening generelt. Hvis plastpartiklerne er tilstrækkeligt små, kan de formentlig optages i dyrets organisme – og i sidste ende havne i maven på afsenderen – os, forbrugerne.
Mikroplast findes også i produkter som creme, tandpasta, karklude og syntetisk tøj. Herfra vaskes det ud i afløbet og videre til vores rensningsanlæg, hvor noget af plasten filtreres fra, mens resten ender i havet. Det, der filtreres fra, ender i slammet fra rensningsanlægget, som i stor stil bruges på vores marker som gødning.
Nogle af de primære kilder til mikroplast er dæk, vejstriber og skosåler, som slides, når vi kører eller går. Med tiden bliver mikroplasten skyllet ud i åer og vandløb og ender til sidst i havene.
Dit plastikaffald dumpes i Asien
I Danmark sorterer vi efterhånden plastikaffald i stort omfang. Men for nyligt kunne TV2 dokumentere, at tusindvis af containerfulde plastikaffald fra Danmark eksporteres til bl.a. Malaysia, hvor det dumpes eller afbrændes under sundhedsskadelige og forurenende forhold.
I følge Greenpeace i Malaysia bliver omkring 91 procent af plasten, der eksporteres til Malaysia, begravet, afbrændt eller smidt i naturen.
– Der er en øget risiko for luftforurening på grund af afbrændingerne af plast, og grundvandet og floder er også blevet forurenet, siger Heng Kiah Chin, der er miljøaktivist i Greenpeace, til TV2.
Man bliver let sortseer, når det handler om plastikforurening. Men der ting, vi kan gøre for at rette op på plastiksvineriet – det kan du læse om på næste side.