Det lykkedes Enhedslisten at få vedtaget, at corona-hjælpepakker ikke må støtte selskaber i skattely. Sejren sendte et stærkt internationalt signal, men regeringen forsøger at snigløbe aftalen med tvivlsom brug af EU-retten.
Jonas Kylov Gielfeldt, politisk-økonomisk rådgiver
Da corona-krisens nåede Danmark, startede debatten om hjælpepakker til erhvervslivet. Helt fra begyndelsen rejste Enhedslisten krav om, at selskaber i skattely ikke skulle kunne få støtte fra det fællesskab, som de ikke ville bidrage til. Kravet kom med, da hjælpepakkerne blev forlænget 18. april.
Et stærkt internationalt signal
Internationale medier som New York Times og The Independent bragte nyheden om, at Danmark gik forrest i kampen mod skatteunddragelse. Aftalen sendte således et vigtigt signal, der kan bruges som løftestang for partier og NGO’er internationalt. Derfor er det væsentligt, at kravet kom med – selvom det aftalte havde svage sider.
Grundlæggende er det problematisk, at det politiske flertal kun ville medtage skattely-lande fra EU’s sortliste. Listen har store mangler. Ikke mindst overser den skattely inden for EU såsom Irland, Luxembourg og Holland. Enhedslisten slog til lyd for en mere udtømmende national sortliste, men det var der ikke politisk opbakning til. Alligevel var vi glade for, at vi trods alt fik afskåret selskaber i en kendte skattely som f.eks. Panama og Cayman Islands.
Regeringen bruger EU-retten forkert
Desværre snigløb regeringen aftalen. De valgte nemlig at tolke juraen snævert i forhold til, hvem der ikke kan få hjælpepakker. Selskaber placeret i et land på EU’s sortliste var okay, hvis de samtidig havde et mellemliggende selskab i et EU-land. Det er til grin, for stort set alle skattely-selskaber er organiseret med et selskab på f.eks. Cayman Islands og et mellemliggende i et af EU’s skattelylande, f.eks. Luxembourg. Pludselig blev aftalen ikke det papir værd, den var skrevet på.
Regeringen hævder, at EU-retten er problemet: At nægte penge til selskaber med et selskab i EU krænker kapitalens frie bevægelighed. Det er forkert. For EU har i deres skatteundgåelsesdirektiv indført en anti-misbrugsbestemmelse, der siger, at opretter man et selskab alene med henblik på at undgå beskatning – hvilket nærmest gælder, når et selskab i skattely laver et tomt gennemstrømningsselskab i Luxembourg – så kan man komme efter dem. Bestemmelsen, der i øvrigt også skrevet ind i den danske skattelovgivning, kan efter Enhedslistens opfattelse bruges til at afvise støtte til virksomheder med base i skattely. To af de mest anerkendte skatteadvokater i Danmark, Torben Bagge og Eduardo Vistisen, er enige med os i, at EU-reglerne kan mere, end regeringen påstår.
Enhedslisten giver ikke op
Sagen er langt fra slut. Enhedslisten har allerede haft skatteministeren i samråd, hvor han havde svært ved at svare på, hvorfor regeringen ikke udnytter EU-reglerne på området. Enhedslisten har også sendt ham en byge af skriftlige spørgsmål.
Derudover genfremsætter vi til efteråret vores forslag om en national sortliste med langt flere lande på. For os er kampen mod skattely hjerteblod, og vi vil slås med næb og klør for at få strammet den uambitiøse tilgang til at bruge de EU-regler, der rent faktisk gør det muligt at komme efter virksomheder i skattely.