I starten af oktober begyndte skoleelever i Chile en protest mod forhøjede priser på metrobilletter. De hoppede over indgangsbommene og kørte gratis med metroen. Da politiet prøvede at stoppe dem med fysisk magt, spredte protesterne sig til gaden.
Anne Rehder, udenrigspolitisk rådgiver
Da de chilenske studerende startede protesterne over de dyre metrobilletter, antændte de et socialt oprør mod årtiers forfejlet neoliberal politik. Oprøret bredte sig hurtigt, og protesterne handlede nu ikke kun om billetpriser men var rettet mod ulighed, høje leveomkostninger, lave lønninger og pensioner, samt et dårligt uddannelses- og sundhedssystem. Med ét var protesterne blevet til en omfattende social bevægelse, der krævede præsidentens afgang. Chile befandt sig i den mest omfattende krise siden kuppet i 1973.
Oprør mod arven fra diktaturet
Den chilenske regering reagerede brutalt. De folkelige protester blev mødt med voldsom repression af politi og militær. Præsident Piñera sagde ligefrem: ”Vi er i krig”. Han indførte undtagelsestilstand og udgangsforbud om natten. Tåregas, gummikugler og vand fra vandkanoner fløj om ørene på demonstranterne.
Mange er blevet dræbt, endnu flere sårede og tusindvis er blevet fængslet. Der er anklager om mord, tortur og seksuel vold begået af politi og militær mod demonstranter. Protesterne er et opgør mod arven fra Pinochet-diktaturet, der har betydet privatisering af sundhed og undervisning – og sågar privatisering af noget så basalt som vand.
Enhedslisten bakker op om protesterne
Enhedslistens udenrigsordfører Eva Flyvholm talte lørdag den 26. oktober til en protest mod den politiske repression i Chile. Til protesten, der var arrangeret af blandt andet herboende chilenere, sagde Eva Flyvholm:
– Enhedslisten stiller op her i dag for at erklære vores støtte til og solidaritet med dette oprør i Chile. Vi kræver, at den chilenske regering øjeblikkeligt indstiller de grove overtrædelser af menneskerettighederne.
Eva Flyvholm har i Folketinget spurgt udenrigsministeren, hvorvidt og hvordan regeringen vil rejse disse menneskerettighedsbrud overfor den chilenske regering. Vi afventer nu svar.
Chilenerne vil selv finde løsninger
De massive protester har presset præsident Piñera til at foreslå en række reformer, herunder mindsteløn, højere statspensioner og stabilisering af elektricitetspriserne. Senest har regeringen meldt ud, at parlamentet skal revidere Chiles grundlov, der stammer fra 1980’erne, hvor diktatoren Augusto Pinochet hærgede landet. En ny grundlov er et centralt krav for demonstranterne, men forslaget fra præsidenten tog de kun lunkent i mod.
De sociale bevægelser, der er vokset ud af protesterne, mener, at befolkningen skal være med til at skrive en ny grundlov. De er trætte af at vente på politikerne. Derfor er folk over hele Chile begyndt at mødes på byernes pladser for at debattere løsninger på den politiske konflikt i landet. Møderne kaldes cabildos (som betyder ”rådhuse”) – alle kan indkalde dem, og alle kan være med.
Lige nu bruges pauserne mellem de forsat massive demonstrationer i Chiles gader til sammen at tænke i løsninger for Chiles fremtid.