Om automatisk tildeling af statsborgerskab

Af Esther Antreasyan Keller, Peter Plesner, Sofie Amalie Poulsen og Emilie Payami. 

Borgerforslaget

Den 6. januar 2020 blev borgerforslaget ”Automatisk statsborgerskab efter 10 år” præsenteret, og siden har det fået opbakning fra hele 57.201 underskrivere. Det placerer forslaget på en tredjeplads over borgerforslag med flest stemmer. Borgerforslaget ville ændre reglerne om indfødsret, så de mennesker, der i 10 sammenhængende år har haft enten midlertidig eller permanent opholdstilladelse i Danmark, automatisk tildeles statsborgerskab. Enhedslisten stemte ikke for det i folketingssalen, men det burde vi have gjort.

I juni meldte indfødsretsordfører Peder Hvelplund ud, at de nuværende indfødsretsregler er ”umådeligt stramme”, men at ”Det er fornuftigt nok, at man opstiller nogle kriterier for at få statsborgerskab, og at folk skal gennemgå et forløb, hvis de ønsker at blive statsborgere. Det gør ikke noget, at man også selv udviser en interesse”. Det er muligt, at journalisten fra Berlingske har strammet formuleringen, men siden Enhedslisten ikke har udtrykt nogen form for forbehold efterfølgende, må det opfattes som den officielle holdning.

Et studie fra Schweiz

Vi efterlades med det indtryk, at Enhedslisten mener, at incitamentet for integration fjernes, hvis statsborgerskabet tildeles for tidligt og uden modkrav. Det er et klassisk synspunkt, at man skal gøre sig fortjent til sit statsborgerskab – det anses som en præmie. Det er både at spille hasard med medborgeres demokratiske rettigheder og en logik, der er decideret faktaresistent. Tildelingen af statsborgerskab mindsker ikke incitamentet for integration. Det er derimod påvist, at dét at opnå statsborgerskab har en positiv effekt på integrationen – især for marginaliserede indvandrere og især, hvis tildelingen af statsborgerskab sker tidligt. Det var konklusionen i et banebrydende studie fra Schweiz, hvor reglerne om indfødsret er sammenlignelige med Danmarks.

Indtil 2003 foregik tildelingen af statsborgerskab til indvandrere ved folkeafstemninger i schweiziske kommuner. Et studie fulgte i 2017 op på de mennesker, der fik tildelt statsborgerskab indtil 2003 og undersøgte, hvordan det stod til med deres sociale integration. Jo tidligere mennesker fik tildelt statsborgerskab, desto bedre stod det til med integrationen, og det giver rigtig god mening. For statsborgerskab er en adgangsbillet til livet som demokratisk medborger. Med et statsborgerskab er du ligestillet med dine naboer. De demokratiske rettigheder, der følger med statsborgerskabet, muliggør social mobilitet, engagement i civilsamfundet og politisk deltagelse. Der følger altså både incitamenter, ressourcer og nye muligheder for identitetsdannelse med et statsborgerskab – og selvfølgelig anerkendelsen. Statsborgerskabet er altså med til at sikre muligheden for at falde godt til og fjerne barrierer for deltagelse i samfundet. Studiet indikerede også, at de, der fik tildelt statsborgerskab tidligere, oplevede mindre diskrimination.

I studiet kunne man kontrollere for køn, alder, civilstatus, uddannelse, beskæftigelse, sprogkundskaber og integrationsniveau. Den eneste forskel på de mennesker, man sammenlignede i studiet var, om de fik tildelt statsborgerskab eller ej. Det står altså soleklart, at det var tildelingen af statsborgerskab, der gjorde forskellen.

Positive følger af statsborgerskab

Derfor må vi være påpasselige med, hvilke kriterier der opstilles for tildeling af statsborgerskab, og hvor lang tid man lader mennesker vente på det. De nuværende regler betyder, at færre borgere i dag har adgang til netop dette. Det er et grundlæggende demokratisk problem i vores samfund. Siden 90’erne er andelen af voksne borgere med dansk statsborgerskab faldet fra 98 % til 90 %. Det er altså 10 % af befolkningen, som ikke har adgang til demokratiet. Dette demokratiske underskud øger højrefløjens mulighed for at føre politikker, der er racistiske og diskriminerende mod selvsamme befolkningsgruppe. Ifølge sociolog Aydin Soei gøres flere ‘politisk kasteløse’, og det bidrager til den stærke marginalisering, der opstår,  når borgere holdes aktivt uden for fællesskabet. Skal vi komme marginalisering – og det demokratiske underskud – til livs, kræver det, at vi udvider adgangen til demokratiet og det fællesskab, som nationen Danmark defineres af. I stedet lader vi lige nu kampen om statsborgerskabet være taget som gidsel af nationalistiske diskurser og racistiske politikker, hvor demokratiske rettigheder sløres i kampen om at definere hvem, der er med i vores fællesskab og hvem, der holdes uden for.

Teknikaliteter

Tidligere har forskellige ordførere i Enhedslisten forsøgt at forklare, hvorfor de ikke bakker op om forslaget. Deres forklaringer drukner i små teknikaliteter. Eftersom forslaget ikke er skrevet af embedsmænd, er det naturligt nok, at der kan være kosmetiske fejl. Af samme grund var det muligt for Enhedslisten at stille ændringsforslag i behandlingen og i den forbindelse bakke forslaget helhjertet op. Vi skal nemlig turde stille os uden for det herskende paradigme i kampen for et samfund, der bygger på socialisme, feminisme og antiracisme. Den kamp vil aldrig lykkedes uden fuld folkelig adgang til demokratiet. Derfor er det meget problematisk, at vi med teknikaliteter affejer et borgerforslag, som kommer fra en bevægelse, der ønsker at styrke demokratiet. Det er vores klassekammerater, kollegaer og naboer som fratages muligheden for demokratisk deltagelse. Det må aldrig være Enhedslisten-politik at skabe andenrangsborgere. Bølgen af politikker såsom ghettoloven, der stiller os ulige for loven, er voldsom og vidner om en retsstat i forfald. Den stærke understrøm har for længst trukket Socialdemokratiet med sig, og SF er også godt på vej. Hvis vi i fællesskab finder stærkt fodfæste, kan vi stå imod. Vi skal fortsat kæmpe for at udvide demokratiet, ikke indskrænke det. Vi må og skal styrke integrationen, ikke modvirke den. Og vi må ikke vende ryggen til de 57.201 borgere, der vil netop dét.

One comment

  1. Det er overraskende at Enhedslisten overhovedet anerkender det 200 år gamle privilegerede udtryk “indfødsret”, hvor grundlovsgiverne forlanger, at 90 mennesker på Christiansborg skal konvertere en udlænding til dansker ved lov. Danmark er vel først fuldt ud demokratisk, når vi printer 7 milliarder danske pas og sender ud til alle verdens indbyggere. Så er vores nationalstat opløst, og alle i verden – uanset race og etnicitet – får adgang til at stemme på Enhedslisten, Boko Haram eller Kinesisk Folkeparti til næste folketingsvalg.

Comments are closed.