Regeringen har netop sænket arveafgiften, og skatten på aktieudbytter lempes for iværksættere. Og det med socialdemokratiets støtte.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har netop fremlagt en analyse af de vigtigste årsager til den stigende ulighed i indkomsterne. Udbytter fra aktier er den vigtigste årsag til, at de rige løber fra resten af befolkningen. Denne analyse understøttes af et svar fra skatteministeren til Folketinget. Den personlige indkomst (løn, pensioner m.v.) udgjorde i 2011 for de rigeste 68,7 % af indkomsten. Den andel var i 2020 faldet til 55 % på grund af stigende aktieudbytter. Altså de rigeste i dette lande fik 45 % af deres indkomst fra aktieudbytter.
Regeringen giver 31 mia. til de 6 rigeste familier i Danmark, når de sænker arveafgiften
Den stigende ulighed vil regeringen nu skubbe mere til. Forslaget om at sænke arveskatten for familieejede virksomheder vil selvsagt øge arvingernes formue og dermed aktieindkomst. Regner man på familieformuerne, som Økonomisk Ugebrev har opgjort for 2023, vil Lego-arvinger få en skattelettelse på 15,9 mia. kr. når arveafgiften for familieejede virksomheder sænkes fra de 15 %, der gælder almindelige mennesker, til 10 %. Danfoss arvingerne står til 3,7 mia. kr., og arvingerne til Østergaard-koncernen, kendt for miljøskandalen Nordic Waste, får en gave fra regeringen på over 2 mia. kr.
Tager vi de 6 rigeste familier står de til en gevinst på 31,4 mia. kr. Så meget koster sænkningen, der specielt er designet til at gavne Venstre. Og som må ses som en tak til de virksomheder, der gennem årene har lobbyet for en lavere arveafgift og givet partistøtte til de borgerlige partier.
Regeringen indfører lavere skat på aktieudbytter over 61.000 kr.
Sænkningen af arveafgiften for de familieejede virksomheder kommer oven i den – dog mindre lempelse – der laves i den såkaldte iværksætterpakke. Her lettes skatten på aktieudbytte for dem, der modtager udbytter på over 61.000 kr. om året, altså målrettet de rigeste i samfundet. Utroligt Socialdemokratiet støtter denne berigelse af de rigeste. Da Enhedslisten var en del af Mette Frederiksens parlamentariske grundlag blev arveafgiften sat op.
Er lav arveafgift en effektiv måde at sikre virksomhedernes selskabsskat og arvingernes arbejdsudbud?
Argumentationen er bl.a., at det sikrer at virksomhederne videreføres. Det er der ingen garanti for. Arvingerne står frit til at sælge virksomheden til en udenlandsk koncern. Og flere undersøgelser har vist, at nedarvede virksomheder typisk udvikler sig ringere end ikke familieejede. Derfor ser man også, at ejerne af store virksomheder sikrer sig indsat en professionel ledelse frem for at håbe på arvingernes talent.
Som en lille krølle på sagen har de økonomiske vismænd netop fremlagt en analyse der viser, at en lavere arveafgift mindsker arbejdsudbuddet. Jo mere der arves, jo mindre arbejder man. Det er i tal næppe det store, men dog værd at bemærke: Regeringen store mantra er at øge arbejdsudbuddet.
Det hører også med, at det er dem med de største indkomster, der har den største CO2-belastning. Omfanget af privatfly falder næppe med en lavere arveafgift.
Den økonomiske ekspertise er stort set enig i deres kritik af at sænke arveafgiften. De økonomiske vismænd har i årevis talt for at hæve den. Desuden bør formueskatten genindføres, som vi havde den frem til Nyrup-regeringen med Venstres hjælp fik den afskaffet i 1996. Den kan målrettes aktieformuer. Formueskat vil gavne ligheden i samfundet og skabe retfærdig finansiering af velfærden og den grønne omstilling.