Højrefløjens markante fremgang ved det tyske valg er mildt sagt bekymrende, men Die Linkes
flotte valgresultat var et lyspunkt, der giver håb om en anden udvikling i Tyskland.
Efter for kort tid siden at være spået helt ude af Forbundsdagen, fik die Linke 8,8 % af stemmerne. De blev størst blandt unge vælgere og i Berlin og fik mange stemmer i en lang række store byer. For de fleste kommer det som en kæmpe overraskelse, og der er grund til at beskæftige sig nærmere med baggrund og årsager til udviklingen.
Die Linke har været præget af splittelse
Die Linke har i årevis været præget af stærk intern splittelse. Konflikterne har været mange, og i lang tid formåede Sarah Wagenknecht og en kreds omkring hende næsten at lamme partiet gennem åben afstandtagen til partiets politiske linje. Konfliktlinjerne var flere, men mest splittende var formentlig hendes AfD-lignende retorik på indvandrer- og flygtningeområdet.
Bruddet med Wagenknecht i efteråret 2023 åbnede mulighed for at skabe intern ro i partiet, men de blev i første omgang ikke tilstrækkeligt udnyttet. Interne modsætninger bl.a. i forhold til partiets stillingtagen til Palæstina konflikten prægede stadig partiet, og partiet løb i september 2024 ind i alvorlige valgnederlag i 3 delstater i det østlige Tyskland.
En ny ledelse presset på tid af et snarligt valg
Die Linke var så kriseramt, at det blev åbenlyst nødvendigt at skabe samling og vælge en ny ledelse. På kongressen i oktober 2024 blev der valgt nyt formandskab, Ines Schwerdtner og Jan van Aken.
Den nye ledelses vigtigste opgave med at gøre partiet klar til valget i 2025 blev yderligere vanskeliggjort, da den tyske regerings sammenbrud førte til en betydelig fremrykning af valgdatoen. Et omfattende valgprogram, prioritering af valgkamptemaer og valgkampens organisering skulle færdiggøres i ekspresfart.
Die Linke kritiserede prisstigningerne, oprustning og samarbejde med AfD
Die Linke har i valgkampen sat primært fokus på de tårnhøje huslejer og de stigende priser på varme og dagligvarer. Det har været omdrejningspunktet for en omfattende Haustür-kampagne, hvor lejerne i op mod 600.00 boliger er blevet besøgt. Der er samtidig oprettet lokale rådgivninger og lanceret digitale redskaber.
Oprustning fyldte også i valgkampen, da sammenbruddet i den tyske regering i høj grad var forårsaget af uenighed om, hvordan Tyskland skal finansiere en massiv oprustning. Die Linke har i valgkampen markant afvist øgede militærudgifter.
I valgkampens sidste fase kom flygtningepolitik og modstanden mod AfD til at spille en afgørende rolle. CDU lod i Forbundsdagen den såkaldte brandmur mod et samarbejde med AfD falde og stemte sammen med dem for stramning af asylreglerne. Die Linke fremstod i debatten som skarpeste modstander, og deres ordfører Heidi Reichinneks tale blev efterfølgende set digitalt millioner af gange.
Die Linkes digitale valgkamp har været en kæmpe succes, men fremgangen beror langt fra alene på det. Valget af de konkrete valgtemaer har været vigtigt. Det samme har den skarpe afstandtagen til samarbejdet med AfD, og afvisningen af tysk oprustning har formentlig også haft betydning.
Mobilisering af medlemmer medførte kæmpe medlemsfremgang
Det stærke fokus på mobilisering af medlemmerne har skabt en dynamisk valgkamp, der også har ført til kæmpe medlemsfremgang. Siden årsskiftet har omkring 45.000 meldt sig ind, så partiet nu har rundet 100.000 medlemmer. Mange unge aktive har præget valgkampen, men nævnes skal også, at Gregor Gysi og to andre veteraners ”Mission Silberlocke” har spillet en vigtig rolle i mobilisering af vælgere.
Die Linkes flotte valgresultat og deres dynamiske valgkamp er værd at studere nærmere. Jeg tror, der er noget at lære.