I disse dage afgøres det, hvor meget lønnen for 600.000 privatansatte skal stige. Fagbevægelsens topfolk i de forskellige brancher er i gang med overenskomstforhandlingerne, som sætter rammer for løn, arbejdstid og overenskomstdækning på det private arbejdsmarked.
Jakob Nerup, arbejdsmarkedspolitisk rådgiver
Der er skruet gevaldigt op for forventningerne hos lønmodtagerne. Efter ti magre år med minimale lønstigninger, så er næsen sat op efter en større bid af kagen. Det er der også god grund til. For mens lønudviklingen kun lige har holdt sig over inflationen, så er virksomhedernes overskud fordoblet til 314 mia. kr. efter skat siden krisen.
Enorme overskud
Virksomhedsejere og aktionærer har mere end fordoblet deres udbytter til 135 mia. kr. naturligvis er topdirektørerne blevet belønnet med ekstra millioner, fordi de har formået at øge overskuddet. Men milliarderne til dem på første klasse er ikke kommet ud af den blå luft. Det er et resultat af, at lønmodtagerne får en stadig mindre del af de værdier, de skaber. I industrien er lønmodtagernes andel af værditilvæksten siden krisen faldet fra to tredjedele til halvdelen.
På den baggrund er det ikke mærkeligt, at lønmodtagerne har store forventninger til overenskomstresultatet.
Men det handler ikke kun om mere til de mange. Det handler også om meget mere til dem som er ramt af social dumping. Byggefolkene har med stilladsarbejderne i front krævet en forhøjelse af mindstelønnen på 30-50 kr., så alle østarbejderne på byggepladser, som alene får den overenskomstmæssige mindsteløn, løftes markant. Det vil være godt for de udenlandske kolleger og det vil være godt for at mindske det negative lønpres, som arbejdsgiverne bruger den udenlandske arbejdskraft til.
Bak op – vi får intet foræret
Lønmodtagerne får intet foræret ved forhandlingsbordet, hvis ikke arbejdsgiverne føler sig tvunget til at give indrømmelser. Fagbevægelsens topforhandlere vil ikke ud med, hvor meget de forlanger, men de kan kun skuffe, hvis de kommer med nogle små procentstigninger.
Uden for forhandlingslokalerne er fagbevægelsens græsrødder i gang med at mobilisere kollegerne. Hver eneste branche har startet forhandlingerne op med, at faglige aktivister har klappet forhandlerne ind – og dermed også sendt et klart signal til arbejdsgiverne: Enten kommer der et resultat, som er rimeligt, eller også er vi klar til en solidarisk storkonflikt.
I Enhedslisten stiller vi os ensidigt på lønmodtagernes side. Faglige medlemmer af Enhedslisten er aktive deltagere i den lokale fagforening og branche, hvor de bidrager til en stærk opbakning og fælles mobilisering på tværs.
Fagbevægelsens egentlige styrke findes ikke i forhandlingslokalet, men ude på arbejdspladserne. Jo større opbakningen og forventningerne er, desto mere tryk kan topforhandlerne lægge på arbejdsgiverne.