Sundhedshuse er godt – men ressourcer er nødvendige

Af:

I begyndelsen af september dannede Christiansborg ramme for et sundhedspolitisk temamøde. Fokus var på det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Niels-Erik Aaes og Margit Velsing Groth

For at fremme sundheden hos borgerne – især de mere udsatte – i det nære sundhedsvæsen er især to ting nødvendige: at fagpersonerne samarbejder, og at der skabes længerevarende relationer til den enkelte borger. Kun derved kan indsatsen tage udgangspunkt i borgerens perspektiv og få den nødvendige faglige kvalitet. Men samarbejde og skabelse af relationer kræver tid. Og tid er ensbetydende med ressourcer.

Sådan kunne én af konklusionerne lyde fra Sundhedspolitisk udvalgs temamøde om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor der var fokus på de praktiserende læger og på de kommunale sundhedstilbud, og på muligheder og effekter af de sundhedshuse og sundhedscentre, der skyder op i næsten alle kommuner i disse år.

Det sociale er helt afgørende

Sundhedshusene, hvor kommunale fagpersoner, læger og evt. ambulante sygehustilbud kan samles under ét tag, rummer faktisk nogle muligheder for at forbedre samarbejdet om de svage borgere gennem faste kontaktpersoner og tværfaglige teams. Men desværre er der sjældent rum til at udnytte potentialet, for både almen praksis og kommuner bliver stadig hårdere presset på kapaciteten.

Temamødet havde samlet mere end 30 deltagere fra hele landet, såvel folkevalgte som fagfolk og interesserede, som blandt andet hørte formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich, pege på, at netop de udsatte – de fattige, de fremmedsprogede og de med et vanskeligt sind – ikke får megen gavn af sundhedsvæsenets tilbud i dag. Anders Beich fremhævede undersøgelser, som viser, at social integration og tætte relationer betyder mere for levetiden end de kendte forebyggelsesfelter med tobak, alkohol, motion og kost.

Sundheds- og omsorgschef Kirstine Markvorsen fra Aarhus Kommune, understregede, at ressourcer og kompetencer skal følge med, hvis kommunerne fortsat både skal kunne overtage flere komplekse patientopgaver fra sygehusene og arbejde med langvarig rehabilitering helt ud i borgernes eget hjem.

Øg ressourcerne og fasthold demokratiet

Temamødet bød også på levende præsentationer af tre forskellige slags sundhedshuse: Københavns Kommunes Centre for Sundhed og hhv. kræft og diabetes, Amager Sundhedshus med dets fokus på individuel træning af ældre borgere, og Sundhedscentret i Skive, der rummer en bred palet af sundhedstilbud fra både region og kommune, som giver mulighed for lettere overgange i borger/patientforløbene.

Som indledning til temamødet orienterede sundhedsordfører Stine Brix om de foreløbige pejlinger, man kan tage af regeringens kommende sundhedsreform, som sigter mod at opbygge aktiviteten i praksis og kommuner og dæmpe den i sygehusene. Hvilke konsekvenser der drages om sundhedsvæsenets struktur, vides ikke.

Stine Brix fastslog, at Enhedslistens fokus er at lempe den stramme økonomi og øge investeringer i både kapacitet og kompetencer i alle sundhedsvæsenets led. Derudover er det afgørende at fastholde den demokratiske, folkevalgte styring i regioner og kommuner og øge det lokale råderum for løsninger, f.eks. i form af fælles sundhedscentre. I den kommende valgkamp er det vigtigt at få sundhedsområdet med som en del af den offentlige velfærd, og det gælder både sygehuse og kommuner.