SMV-regeringen vil have, at flere opgaver løses uden for sygehusene. Udgifterne til sygehuse og medicin skal reduceres til 250 mio. kr. Regionerne har ellers forventet mindst 1 mia. kr. Det er meget langt fra de tre milliarder kroner, som Enhedslisten går til forhandlinger med, og som Lægeforeningen skønner er nødvendige for at dække udgifterne til behandlinger og medicin.
Regeringens ambition med det forslag til en sundhedsreform, som forhandles færdigt i denne uge, er at det nære sundhedsvæsen skal vokse, sådan at langt flere opgaver løses uden for sygehusene. Det kan være i kommunerne, i sundhedshuse, hos praktiserende læger og i borgernes eget hjem. Det betyder, at der skal flere penge ud til det nære sundhedsvæsen og færre til sygehusene. Derfor skal der sættes loft over udgifterne til sygehusene. Regionerne skal således kunne flytte penge fra sygehusene til det nære, men ikke omvendt.
Og det er de nye 17 sundhedsråd, som får ansvar for finansieringen af udgifterne til opgaverne i det nære sundhedsvæsen, herunder flere alment praktiserende læger.
Pengene til sundhedsreformen skal komme fra allerede afsatte midler og forventede besparelser fra opgaver som bortfalder eller flytter. Desuden nævnes, at der skal udvikles en ny finansieringsmodel for regionerne. Men foreløbig ser det ud til, at der først og fremmest er tale om at flytte penge fra sygehuse til det nære og fra den ene region til det anden. Så om der er penge nok til de udfordringer, som det samlede sundhedsvæsen står overfor, er tvivlsomt.
Vi frygter for øget pres og fyringer på sygehusene
Selv om formålet er, at sygehusene ikke skal have flere opgaver, forsvinder de eksisterende opgaver ikke.
Når regeringen lægger op til at skære økonomien til sygehuse og medicin ned til 250 millioner kroner om året, er det langt fra den ene milliard om året, som er det mindste regionerne forventer at få ved de årlige økonomiforhandlinger med regeringen og meget langt fra de tre milliarder kroner, som Enhedslisten går til forhandlinger med, og som Lægeforeningen skønner er nødvendige for at dække udgifterne til behandlinger og medicin.
Lige nu tyder meget på, at udgifterne bare til medicin stiger med dobbelt hast.
Og det er jo næppe sådan, at udviklingen af ny medicin og nye behandlingsmuligheder stopper. Ligesom antallet af opgaver i det nære sundhedsvæsen næppe holder op med at vokse. Så når penge kan flyttes fra sygehusene til det nære sundhedsvæsen, frygter vi øget pres og nye fyringsrunder på sygehusene. En måde at lette presset på regionernes økonomi kunne være en statslig garanti – det vil sige, at staten påtager sig en del af risikoen, når udgifterne til medicin stiger.
Hvor mange af sygehusenes opgaver kan flytte til det nære sundhedsvæsen?
I regionerne kan vi sagtens følge, at der er brug for flere penge til at udvikle det nære sundhedsvæsen. Men det går ikke, at det skal ske på bekostning af vores sygehuse og de patienter der har brug for behandling her. Der er grænser for, hvor meget behandling der i virkeligheden kan flyttes til kommuner, praktiserende læger og eget hjem.