Enhedslisten Svendborg gik frem med 2,2% til 12,8% ved KRV25 og fra 3 til 4 mandater ud af 29 pladser i den socialdemokratisk ledede kommune. Borgmesteren genvandt sikkert sin 3. periode. A gik lidt tilbage, men med rødt flertal styrket pga. fremgang til både Ø og SF.
Valgkampsfakta
Valgbudget 120.000 kr.
SoMe og Web (tal i parentes er seneste 3 mdr.)
Løbende opdateret hjemmeside (Besøg f.eks.: forside 1573, kandidatoversigt 1016)
Facebookside med nu 2400 følgere (160.000 visninger)
Instagram ca. 300 følgere (16.000 visninger)
Månedligt nyhedsbrev: 150 medl. + 100 tilmeldte i valgkampen
Medlemsopgaver:
Folder-omdeling til ca. 14.000 husstande
Plakatopsætning af 700 plakater (ca. ⅓ personer, ⅓ Ø´er og ⅓ temaplakater), også i landsbyerne
Valgresultat:
12,8 % af kommunens stemmerne (Landsgennemsnittet er 7,1 %)
Bedst valgsted: Ollerup (største parti)
Vi gik et mandat frem fra 3 til 4 og var 61 stemmer fra det 5. mandat
Valgforbund: Ø-F-B-Å
Vi ser Enhedslistens gode valg som resultat af: Synlig profil i valgperioden, hvor vi for første gang har haft en forperson for et udvalg. Her har Enhedslisten haft ansvar for natur, klima og kollektiv trafik mm.
I valgperioden har byudvikling været et vigtigt lokalpolitisk tema, i høj grad båret frem af Enhedslisten. Ø har gået forrest med kritik og opposition til en investorvenlig og vækstdrevet byudvikling drevet af et SF-ledet planudvalg. Se indlæg
Det er bl.a. kommet til udtryk ved, at vi som de eneste stemte imod en lokalplan med højt og massivt byggeri ved havnen med lokal milliardær som investor. Lokalplanen blev ophævet af planklagenævnet under valgkampen, hvilket gav sagen fornyet opmærksomhed.
Butikscenter-modstand og VE
I samme krydsfelt ligger modstanden mod et butikscenter langs motorvejen, hvor en lokal investor i samarbejde med en kapitalfond vil opføre kæmpe kædebutikker. Her har Ø markeret sig som eneste modstander ud fra bl.a. hensyn til lokalt butiksliv og klima. Det lykkedes også at få netop det emne ind i kandidattest og lokalmediernes valgdebatter. Et arbejde der blev gjort inden valgkampen, og som utvivlsomt var noget, vi vandt på.
Vi lykkedes også med at etablere en selvstændig positionering på VE-området. Med det rød-grønne som kompas har vi igennem perioden presset på vigtigheden af lokalt medejerskab og folkelig opbakning (bl.a. borgerafstemning). Det har vundet gehør og er gået godt i spænd med vores position på byudviklingsområdet.
Grundig forberedelse af valgkampen
I dec.’24 nedsatte vi en valgskampsgruppe og lagde struktur for det videre arbejde. I febr.’25 gik vi for alvor i gang med månedlige møder (og månedlige medlemsmøder som sædvanlig). Fra midten af maj desuden ugentlige arbejdsmøder i en mindre gruppe på 3-5 personer.
Vi fik i foråret en kandidatliste på plads, med bred repræsentation både på køn, alder, erhverv og lokalområder. Det gav ro på og ressourcer.
Det har været en stor styrke, at vi har haft en mødestruktur, at vi har lagt så meget konstruktiv tid i det fælles arbejde og har haft hoveder og hænder til at sprede indsatsen, – f.eks. uddeling af materialer, stå på torvet (otte lørdage,), skrive læserbreve, hænge plakater op.
De vigtigste elementer
De vigtigst elementer i vores valgkamp var:
Vi husstandsomdelte vores 12-sides-folder til 14.000 husstande (som vi plejer). Den blev taget godt imod. Se folder
Vi var i gågaden 8 lørdage (nogle med temaer, og/eller hjemmebag, grønne stiklinger og presning af æblemost, som blikfang og krog til gode samtaler) og derudover andre steder.
Vi havde et stort møde om den grønne trepart med Stig Markager med over 150 deltagere. Det var ikke et politisk arrangement, men vi var arrangør.
Vi havde god gennemslagskraft på Facebook og Instagram og hjemmeside. Understøttet af elektronisk nyhedsbrev som 100 tilmeldte sig i løbet af valgkampen.
Vi havde lidt annoncer, men vigtigst var bagsiden i Ugeavisen i ugen op til valget (reserveret et år før).
Vi havde et bredt kandidat-team og nogle aktuelle sager i valgkampen, hvor vi havde kant til SF og Socialdemokratiet. Det blev yderligere understøttet af, at vi arbejdede med at få flygtningegrupper til at stemme, og at der har været en pæn tilflytning af særligt børnefamilier fra Københavns Kommune, hvor det er helt almindeligt at sætte kryds ved Ø.
Bred kandidatliste
Dette viste sig klart at give bonus med en kandidat fra Gymnasiet (STX), to fra Den Frie Lærerskole i Ollerup, en lærer og en pædagog osv. Der var en bredde i kandidatlisten, som vi også brugte i valgdebatter, læserbreve osv. Kandidaterne kunne her trække på deres baggrund og relation, hvilket var en stor styrke.