Regeringen foreslår ret til ”tidligere folkepension” – men vil samtidig sætte pensionsalderen i vejret. Enhedslisten kræver, at flere får tilbud om ”tidlig pension”, og at pensionsalderen stopper ved 68.
Finn Sørensen, Rød+Grøn
Det er i høj grad Enhedslistens fortjeneste, at diskussionen om ”tidlig pension” også kommer til at handle om det, som Mette Frederiksen helst ikke vil tale om: at hendes forslag om ”tidlig pension” hænger snævert sammen med en stadigt stigende pensionsalder.
Stop stigende pensionsalder
Ved fremsættelsen af regeringens udspil den 18. august så Enhedslistens Pernille Skipper gode takter – men flere skal med, påpegede hun.
– Problemet
med det her forslag er, at man skal være alt for mange år på arbejdsmarkedet,
før man kan gå fra. Hvis du er startet med at arbejde som 20-årig eller senere,
er der ingen hjælp, forklarede hun og uddybede:
– Det går simpelthen ikke, hvis det her for alvor skal være en håndsrækning til
dem, der har knoklet mange år på stilladserne, eller de mange sygeplejersker,
sosu’er og pædagoger, der har været længe på arbejdsmarkedet.
Pernille Skipper lagde desuden vægt på, at spørgsmålet om ”tidlig pension” hænger uløseligt sammen med den generelle pensionsalder, som et flertal i Folketinget har aftalt skal stige og stige:
– Det skal vi pinedød diskutere, for det kan hverken sosu’en, mureren, rengøringsassistenten eller slagteriarbejderen holde til – selv med regeringens forslag. I Enhedslisten vil vi stoppe den stigende pensionsalder, og det kommer vi til at slås for i de forhandlinger, der nu starter, understregede hun.
68 er mere end nok
Enhedslistens krav er, at pensionsalderen stopper ved de 68 år, som allerede er vedtaget af Folketinget – et krav der bliver aktualiseret af, at regeringen i efteråret vil fremsætte lovforslag om, at pensionsalderen hæves til 69 år for alle, der er født 1. januar 1967 eller senere.
Hermed er Enhedslisten helt på linje med et klart flertal i befolkningen og med store dele af fagbevægelsen. 3F og FOA kræver stop for højere pensionsalder og kritiserer den lave ydelse i regeringens forslag. 80 lokale fagforeninger er samlet bag et krav om, at pensionsalderen ikke må stige ud over de 68 år. De kræver også langt bedre rettigheder til tilbagetrækning, end regeringen lægger op til.
Hvad siger befolkningen?
Måling på måling har vist, at et klart flertal i befolkningen er modstander af højere pensionsalder og tilhænger af, at man kan trække sig tilbage før den generelle pensionsalder. I august bragte Mandag Morgen en måling, der viste, at lidt over halvdelen af befolkningen ikke tror på, at de kan holde til at arbejde til deres nuværende pensionsalder. Og sådan går det for rigtig mange. Forskningsinstituttet VIVE har vist, at to tredjedele af de ufaglærte er røget ud af arbejdsmarkedet, inden de fylder 62. Det samme gælder knap halvdelen af de faglærte og en tredjedel af tjenestemænd og funktionærer.
Hvad ved du om din pensionsalder?
Mange har allerede mærket stigningerne i pensions- og efterlønsalderen på deres egen krop. Den er steget til 66 år, hvis du er født i 2. halvår 1954. Den er 67 år, hvis du er født i 2. halvår 1955. Og 68 år, hvis du er født i 1. halvår 1963 eller senere. Regeringen stiller lovforslag om, at den skal stige til 69 år i 2035, dvs. for alle som er født i 1. halvår 1967. Hvis partierne bag det såkaldte ”velfærdsforlig” får deres vilje, så kan en tømrerlæring på 18 først gå på pension, når hun er 75 år – efter 56 år på arbejdsmarkedet!
Regeringens udspil om ”tidlig pension”
18. august 2020 fremlagde regeringen omsider sit udspil til ”tidlig pension”. Her er hovedpunkterne:
– Der er tale om en rettighed til ”tidlig folkepension”.
– Hvis du i en alder af 61 har været 42 år på arbejdsmarkedet, kan du gå af et år før pensionsalderen. Efter 43 år kan du gå to år før pensionsalderen og efter 44 år tre år før pensionsalderen.
– Alderen for ”tidlig pension” følger med pensionsalderen opad.
– Ydelsen er 13.500 før skat, der modregnes ikke for din egen arbejdsmarkedspension eller ægtefællens indtægt, men for formue over to mio.
– Følgende tæller med ved opgørelse af anciennitet: Løntimer og nettooverskud som selvstændig, dagpengerelaterede ydelser, deltid og lønnet praktik under uddannelsen.
– Det forventes, at 40.000-50.000 vil kunne opnå retten, og at ca. halvdelen benytter sig af ordningen. Ca. 6.000-10.000 forventes at komme direkte fra beskæftigelse, resten fra anden offentlig ydelse, især efterløn. – Kun hver femte af målgruppen under 20 år får ret til de fulde tre år, og kun meget få bygningsarbejdere og pædagoger får adgang til ordningen.
– Ordningen koster ca. tre mia. årligt. De første to år finansieres den af ”råderummet”, derefter ved tilbagerulning af skattelettelser til de rigeste og et ”samfundsbidrag” fra finanssektoren i form af højere selskabsskat.
Der er råd til at stoppe ved 68
Regeringen afviser at stoppe stigningerne i pensionsalderen. Så er der ikke råd til velfærd, siger de. De får medhold af diverse økonomer, som siger, at bunden går ud af kassen, hvis pensionsalderen ikke får lov at stige ubegrænset. På spørgsmål fra Enhedslisten svarer finansministeren, at der vil mangle 60 mia. om året, hvis vi stopper ved 68 år. Men de puster regningen voldsomt op og bygger tallet på den vildfarelse, at folk kan blive ved med at arbejde, bare fordi pensionsalderen stiger.
Enhedslisten har lavet et notat, som viser, at det selvfølgelig ikke er gratis at stoppe ved 68 år, men at det kan sagtens finansieres, hvis vi kræver nogle af de skattelettelser tilbage, som de rige har fået så mange af de sidste 18 år. Læs notatet på: Enhedslisten.dk/temaer/seniorliv
Enhedslistens forslag om det gode seniorliv
Enhedslistens politik er klar: En pensionsalder på 65 og en efterlønsalder på 60 er den rigtige løsning. Det er der ingen opbakning til i Folketinget. Derfor har Enhedslisten kæmpet imod de forhøjelser af pensionsalderen, som allerede er besluttet. Vi siger: 68 er mere end nok. Men selv med en lavere pensionsalder er der brug for muligheder for tidligere tilbagetrækning:
– Hvis du er ramt af arbejdsulykke, nedslidning eller sygdom, skal du have ret til førtidspension, hvis din arbejdsevne er mindre en 12 ½ time.
– Efter 40 år på arbejdsmarkedet og 35 år i A-kasse skal du have ret til at trække dig tilbage på dagpengesats.
– Efter 35 år på arbejdsmarkedet og 30 år i A-kasse, skal du have ret til at gå ned i tid og få dækket de manglende timer med dagpengesats.